|||

Pixel lokker

Jeg er på event-vognen i denne uge – for at skrive nyhedsbreve til Techliv – og har her til aften set Googles Pixel-event.

De lancerer to versioner af deres Pixel 6 smartphone, en standard og en Pro, med en ny Google Tensor-chip som internt omdrejningspunkt.

Og jeg må sgu indrømme, at de ser lidt najs ud.

Jeg har forlængst indset, at jeg er gået all-in på iOS – og Apple generelt – af en masse årsager, inklusive at det simpelthen er for besværligt at befinde sig i for mange økosystemer samtidig.

Det kræver for meget tid og energi både at køre iOS og Android, sådan som jeg ellers gjorde ofte før i tiden, især når jeg skulle lave gadget-tests.

Og mere specifikt i forhold til Android, så har jeg det jo efterhånden lidt stramt med Google, som sagt helt overordnet har været lidt af en skuffelse de sidste 8-10 års tid. Ikke nødvendigvis på teknologi eller dimser, men som firma.

Når alt det er sagt, så synes jeg altså at Android 12, de nye Pixel-mobiler og de indbyggede funktioner så virkelig cool ud, og hvis man lige kunne samle dem op i Danmark ville jeg næsten være fristet til at prøve.

Så det er nok godt at de tilsyneladende kun kan købes i USA…

Up next Bond-brag Var i biffen for første gang i månedsvis, og valgte Bond-braget for den fulde Imperial-oplevelse. Men jeg tror jeg er blevet gammel. For det blev Mobilabonnementer – del 2 Som jeg skrev for nylig, så har jeg netop skiftet teleselskab. Det var faktisk overraskende nemt, da jeg først havde fundet vej gennem junglen af
Latest posts Flere spejltræer Regn og blæst i Aalborg Jeg kom til at bestille et kamera Spejltræer Det er AInders der snakker Jeg elsker tåge Obligatorisk ProFie God udvikler-service Cooking with data Navlepillende navneleg Søgning på steroider Komplet irrationelt kamera-begær Efter gadefesten Syv år som selvstændig Tirsdags-udsigt Ny abonnementtracker-app Skulderklap fra min digitale assistent Tillykke med de 40 til Macintosh Nye tanker om produktivitet og processer 100 små ideer Blad i frostvejr Promptkursus Harddisk-jubilæum 14.190 skridt om dagen Christiansborg i tåget morgenlys Årets Tema 2024 Årets tema 2023 – sådan gik det Floaking Feriearbejde Dagens ristning Sic Transit Gloria Macintosh