|||
En vigtig del af ideen med timeblocking og kalenderkasser(tm) er jo, at man planlægger sin tid, så opgaverne bliver løst og man samtidig kan holde fri når man har fri. Men det kræver nogle gange en vis discplin at lægge arbejdet fra sig…
Som jeg sikkert har nævnt før, så bliver jeg jævnligt reddet fra stress af min medfødte dovenskab, der fungerer som en slags sikkerhedsventil i travle tider.
Hvor andre måske ville presse sig selv udover kanten, så er jeg (lidt for) god til at læse en bog, se en film, gå en tur og ikke bare give den max gas i jagt på det perfekte resultat.
Det hører dog med til historien, at jeg dog samtidig altid bekymrer mig om ikke at bruge nok tid og energi på opgaverne – så i virkeligheden lever dovenskab, faglig stolthed, professionalisme og dårlig samvittighed altid i en eller anden uhellig balance.
Nåmen, her i de sidste par uger har jeg (ikke mindst på grund af en masse sygdom i foråret) haft mere travlt end godt er. Det er dog mestendels lykkedes at få alle opgaverne fra hånden i en acceptabel kvalitet og uden for mange besøg på kontoret uden for normal arbejdstid.
Jeg giver ikke mindst mine kalenderkasser æren – og især den rutine jeg efterhånden har opnået med at lægge rigeligt med buffertid ind i programmet.
Kalenderkasser med ekstratid
Det er en ofte overset faktor, når man tilrettelægger sin tid, at man 1) som regel bruger mere tid end forventet, og 2) altid får adskillige uplanlagte småopgaver smidt i hovedet i løbet af ugen, som man også skal huske at have sat tid af til.
Derfor er kasser med buffertid (eller buffertid indlagt i de enkelte kalenderkasser) et centralt omdrejningspunkt, og noget som jeg endelig er begyndt at lære.
Det betyder, at jeg altså faktisk har haft tid til at lave de ting, jeg har sat mig for at lave på nogenlunde den tid jeg har sat i kalenderen, så jeg har kunne holde fyraften før det blev for sent, og heller ikke har skullet sidde på kontoret lørdag formiddag for at nå det sidste.
Problemet er for mig så, at jeg oplever en kvalm fornemmelse af dårlig samvittighed, fordi jeg ved at jeg har travlt, men samtidig altså kan holde mig på en normal arbejdsuge.
Og det bliver rigtig slemt når jeg bliver “for hurtigt færdig”, og der ikke er behov for de ekstra minutter i bufferen. For hvad i alverden skal man så gøre med den dyrebare tid – og er det måske i virkeligheden et tegn på at man slacker og ikke gør tingene ordentligt?
Nu er der jo ofte en masse småting man kan kaste sig over, eller man kan gå tidligere igang med den næste kasse – men det er klart et mål for mig at lære at trække på dovenskaben, og lade den vinde over den dårlige samvittighed.
Planen er nu sørge for også at holde fri i de små pauser og tidslommer der kan opstå, når kalendertetris-spillet pludselig går op og nogle af de små klodser forsvinder med et puf…og at bruge de små pauser til at samle ny energi.