|||
Efter den seneste uges sommerprojekt med vejrudsigter og vejrdata har jeg – igen – navlepillende konkluderet at jeg i virkeligheden er en doven wannabe-nørd.
Som jeg skrev et par blogposts for nylig kastede jeg mig i forbindelse med en vandreferie i Sverige ud i et lille eksperiment med at sammenligne vejrapps og nøjagtigheden af forskellige vejrtjenester.
Det var en interessant proces, også selvom jeg mere eller mindre vendte tilbage til udgangspunktet – CARROT-appen og Foreca-tjenesten. Jeg fik dog også tegnet abonnement på Windy.com og havde især på vores vandretur ved Göteborg stor glæde af at kunne bruge den ultradetaljerede og præcise ICON D2-radar i Windy-appen undervejs.
Vi var i øvrigt kolossalt heldige med vejret. Rundt omkring os var der skybrud og varsler om voldsomt vejr, men vi vadede lige mellem bygerne stort set hele vejen – kun den sidste dag havde vi regnslaget fremme, og selv da kun i sammenlagt 10-12 minutter på hele dagen, hvor vi ankom til Alingsås cirka 1 time før der så kom et par ordentlige skyller igen.
Som sagt: møgheldige.
Anyway, tilbage til selve sommerprojektet.
For selvom det jo krævede en vis indsats at sammenligne apps og samle løbende data om forudsigelser og sammenligne dem med de faktiske observationer, og selvom jeg besøgte forummet på Windy et par gange for at dykke ned i nogle af emnerne, så føler jeg også at det endte med at blive et lidt halvhjertet projekt.
Jeg mistænker at jeg i bund og grund bare er for doven til at være helt legit nørd, og det piner mig lidt.
For mig er det nemlig et adelsmærke at være nørd. Det er muligvis en arbejdsskade, og så har jeg nok trods dovenskaben nok nørdgener til at jeg gerne vil have at det skal være lidt cool at være nørd.
Hvorom alting er, så følte jeg mig afgjort ikke nørdet nok i den forgangne uge, og det er bestemt ikke første (og garanteret ikke eneste) gang at jeg konstaterer, at jeg aldrig gør tingene helt så godt som jeg burde.
Det er ikke fordi dette skal blive en psykoterapeutisk session, men jeg har efterhånden gjort den selverkendelse, at jeg på mange måder er lidt overfladisk.
Når jeg siger overfladisk her, så handler det om, at jeg jo godt kan lave research til arbejdsprojekter, lade mig rive med af nørderier eller læse op på nyheder og perspektiv fra den aktuelle verdenssituation, eller hvad der nu fanger nysgerrigheden, men det er sjældent at jeg går hele vejen og dykker ned i alle detaljer og for alvor sørger for at jeg forstår tingene til bunds.
Doven all the way…
I virkeligheden ville jeg netop gerne være en rigtig nørd der suger detaljer til sig og læser alt og sætter en ære i at have en dyb forståelse (og stærke meninger), men jeg må nok bare indse at jeg altså er for doven og/eller overfladisk til at kunne smykke mig med dén titel.
Et eksempel fra privaten: jeg er vild med bands som Low og Mogwai, men ved forsvindende lidt om musikerne, kan sjældent huske deres sangtitler, og da slet ikke teksterne.
Og fra arbejdet: jeg synes at AI-chatbots og de andre nye værktøjer er superfascinerende (på trods af de mange mildest talt problematiske aspekter), men selvom jeg selvfølgelig også leger med dem og prøver nogle forskellige modeller og features løbende, så har jeg hverken lyst eller overskud til at bruge en masse fritid på at blive promptekspert, dimse med lokale LLM’er eller lave sammenlignende analyser af de forskellige tjenester.
Apropos netop chatbots, så skrev jeg for nylig en kort blogpost om den franske Le Chat fra Mistral, der illustrerer min udfordring: For ja, i princippet lavede jeg en lille undersøgelse af hvordan Le Chat målte sig op mod ChatGPT, Gemini og de andre store, men det var hverken dybdegående, detaljeret eller udtømmende – mere sådan en slags vibe check jeg kunne klampe sammen til bloggen på et par timer.
Det kan jo være godt nok i nogle sammenhænge (og måske er sådan en blogpost én af dem), men det handler også om at jeg simpelthen ikke orkede at bruge mange timer på indsatsen.
Hvad angår AI i øvrigt, så mener jeg der er mange nyttige og legitime anvendelser af de nye chatbots og LLM’er, men en af de ting der trods alt bekymrer mig personligt, er risikoen for at blive intellektuelt doven.
Det er relevant i denne sammenhæng, fordi jeg i min (overfladiske?) udforskning af vejrtjenester også bad Perplexity om at lave lidt research for mig.
På den ene side er det virkelig en nemmere måde at få et overblik og kickstarte den videre udforskning af emnet, på den anden side er det jo bare lidt fristende at stoppe med det første svar eller to fra sådan en AI-hjælper – hvilket altså illustrerer ovenstående pointe og bekymring om min egen dovne overfladiskhed.
Jeg trøster mig dog lidt med, at jeg trods alt har gjort denne erkendelse (en del gange efterhånden, faktisk), og det første skridt mod at tackle situationen er jo at indse at man overhovedet har et problem…
