|||

Månedens pensum aug 25

Wikipedia-manipulation, trickshots og Vestens undergang – det er emnerne i pensum for august 2025.

Wikipedia-tricks: Vi lægger ud med en vild historie fra Ars Technica, der minder os om at Wikipedia – selvom det er en fantastisk kilde til viden – jo stadig kan manipuleres.

Artiklen fortæller hvordan en åre-lang, selvpromoveringskampagne gjorde en artikel om den relativt ukendte kunstner (og nazi-sympatisør) David Woodard til det opslag der var oversat til flest sprog på Wikipedia.

Fra 2015 og frem lykkedes det dog en række frivillige at afsløre den massive kampagne, og siden er Woodards tilstedeværelse på online-leksikonnet væsentlig mere begrænset.

Trick-tricks: I en noget mere spas kategori fortæller Guardian om den stadigt voksende kategori af ‘trickshot-videoer’ på YouTube, TikTok og Instagram.

Personligt er jeg kun på ’Tuben og ser sjældent Shorts, så derfor var jeg ikke rigtig stødt på de vilde videoer af folk der kaster DVD-skiver ind i Wii-konsoller fra flere meters afstand, eller slynger bolde ned i basket-net fra 12. sals højde.

Men nu er det (på godt og ondt) blev del af mit underholdningstrawl, når jeg bare skal slappe af…

Samfunds-tricks: Den sidste artikel, også fra Guardian præsenterer Luke Kemps tese om, at vores globale civilisation står over for et omfangsrigt og selvforskyldt kollaps – drevet af koncentreret magt, voksende ulighed og ledere, der ignorerer eksistentielle risici som klima, atomvåben og AI.

Kemp bygger på 5.000 års historik og over 400 samfund for at vise, at stigende ulighed typisk forudgår kollaps, og han hævder, at hvor tidligere kollaps ofte var regionale, så vil nutidens hyperforbundne systemer gør et kommende kollaps globalt og langt mere ødelæggende.

Så det er jo hyggeligt…

Trods de dystre udsigter er Kemp “optimistisk når det gælder mennesker” – jeg ville ønske jeg kunne dele den optimisme…

Gadget-tricks: Nå, det skal jo ikke være sortsyn det hele, så lad os slutte med dette fuldstændigt overflødige, men sært fascinerende, byggeprojekt fra manden der vil bruge en projekter til at vise widgets på sit skrivebord. Fordi man kan…

Up next Tekst-udvidelser nu med raket-fart
Latest posts Månedens pensum aug 25 Tekst-udvidelser nu med raket-fart Podcast-trick til eksport af episode-udskrifter Dråber ved Christiania Kamera-app til powernørder SmåTing – søgemaskiner, mobilabonnementer og Kickstarter-knive Thornæs whisky - ny dansk dram Kodehjælp fra botten…med en overraskelse Podcast-apptjek – igen… Gåturton 2025 – rundtur i Gribskov Alan Sparhawk i VEGA – kollektiv musisk sorgbearbejdning Beta-toget kører Sikkerheds-jonglering Månedens Pensum jul 2025 – klima, keyboards og håndkanoner SoMe på lavt blus Jeg er gået over til MagnaPhone SmåTing – film, film og film Låge ved Carlsberg Vejrapp del 3 – metarefleksioner Fire gange frokost-udsigt i Sverige Vejrapp del 2 – frem og tilbage Meximad på svensk SmåTing – AR-briller, Nuser og trommevideoer Vejrapp del 1 – på jagt efter nye udsigter Månedens Pensum juni 2025 Perseverance og Ingenuity Nyt keyboard med magnetiske taster SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con