|||
Velkommen til juli-udgaven af Månedens Pensum – der denne gang handler om KlimApokalypsen(tm), high-end tastaturer og lyddæmper-lydenes filmhistorie.
Jeg holder meget af Informations klimadækning, hvor formidable Jørgen Steen Nielsen jo er bannerfører for en både vidende, engageret og indædt dækning af den pågående katastrofe.
Især her i slutningen af juli er det gået op og ned (desværre mest ned) for klimaet, og JSN har været på pletten igen.
Vi lægger ud med et citat fra artiklen i Information tirsdag 21. juli om klimakonsekvenser af forsvar og oprustning og krig:
I lighed med forskere ved projektet Costs of War ved amerikanske Brown University og initiativet Scientists for Global Responsibility gransker Ellie Kinney og hendes kolleger ved CEOBS sammenhængen mellem på den ene side militær oprustning og konflikt, klimaændringer og andre miljøskader og på den anden side den langsigtede sikkerhed.
I kondenseret form lyder deres ræsonnement således:
- Den militære oprustning, driften af militæret, egentlige militære konflikter og krige samt genopbygning efter krige bidrager markant – om end underrapporteret – til udledning af drivhusgasser og klimaændringer
- Klimaændringerne undergraver livsgrundlaget og dermed menneskers og nationers råderum – det skaber konflikter og nye krige, som kalder på øgede militærinvesteringer og indsatser, der i sig selv leder til øget klimabelastning
- Krige fører desuden til ødelæggelser, der svækker det planetære systems egen evne til at absorbere CO₂-udledninger og stikker samtidig en kæp i hjulet på den grønne omstilling – altså yderligere klimaforværring
- Oprustningens og krigsførelsens økonomiske omkostninger betyder, at der bliver færre penge tilbage på de offentlige budgetter til blandt andet klimabeskyttelse, herunder konfliktdæmpende klimabistand til sårbare ulande
- Ekstreme vejrforhold med blandt andet oversvømmelser, storme og brande rammer også militærets egne faciliteter og svækker dermed funktionsdueligheden og forsvarsevnen.
Alt i alt betyder dette ifølge forskergrupperne, at en opprioritering af militærapparatet for på kort sigt at øge national og regional sikkerhed på lang sigt undergraver forudsætningerne for at opretholde og skabe selvsamme sikkerhed.
Med andre ord har vi kollektivt åbenbart valgt at bruge alle pengene på en måske-krise i fremtiden, i stedet for at sætte ind overfor den katastrofe vi står midt i. Hey ho.
Til gengæld kom der allerede et par dage efter en lidt mere optimistisk nyhed, da Den Internationale Domstol fastslog at stater bærer ansvar for klimaet og dets konsekvenser. Information den 23. juli:
Verdens stater er uden for enhver juridisk tvivl forpligtede til at sikre klimaet mod skadelige, menneskeskabte ændringer som en forudsætning for at beskytte menneskerettighederne og leve op til de forpligtelser, nationerne har påtaget sig via internationale konventioner og aftaler om menneskerettigheder.
Jeg fik sgu nærmest tårer i øjnene, da jeg læste det.
Men ingen lysstråle i mørket uden at nogen åbenbart føler sig kaldet til at slukke for lampen igen. Fra Information 31. juli:
Lee Zeldin, den Trump-udnævnte chef for den amerikanske miljøstyrelse, EPA, melder nu ud at CO2 ikke er et problem. Han har tirsdag bedt USA’s kongres om at tilbagerulle den kongresgodkendte EPA-afgørelse fra 2009 om, at CO2 og metan er drivhusgasser, der påvirker klimaet, forstærker ekstreme vejrfænomener og skader naturlige økosystemer, landbrugsproduktionen og folkesundheden og dermed er et miljø- og sundhedsbelastende stof, der skal reguleres via lovgivning. Det er alt sammen forkert eller udokumenteret, siger Lee Zeldin nu, og derfor skal selve fundamentet for USA’s klimapolitik – at drivhusgasserne er et problem – ugyldiggøres, og den ledsagende lovgivning annulleres.
Sic transit gloria mundi.
Nåmen, der er jo ikke noget som lidt god gammeldaws shopping eller techbegær til at dulme tristheden over verdens generelle tilstand.
Derfor kastede jeg mig også med stor begejstring ud i læsningen om verdens (måske) dyreste computertastatur.
Ryan Norbauer har brugt 5 år og flere hundredetusinde dollars på at bygge hvad han mener er det absolut bedste keyboard, og som bliver håndsamlet til hver enkelt kunde.
The Verge skriver historien om Seneca-keyboardet, og hvis du har lyst til at smide i omegnen af 25-30.000 kroner for et tastatur, så finder du Norbauers site her.
Det er også The Verge der fortæller om maskinen der ikke er en tatoverings-robot. Men det er det altså lidt alligevel.
Maskinen fra Blackdot er ganske vist temmelig begrænset i hvad den kan printe i hud – endnu. Det er mest noget med en slags pointillistiske minibilleder.
Den deler dog allerede vandene. Mens nogle ser et stort potentiale i de ultrapræcise tatoveringer, er andre bekymrede for at maskinerne skal overtage endnu et job.
Det er blevet tradition også at smide et videolink i Månedens Pensum, og denne gang er det til en video med en meget britisk nørd, der ved bekymrende meget om håndvåben.
Han er dog også udrustet med en god portion nysgerrighed, og har sat sig for at finde ud af hvorfor lyddæmpede pistoler på film lyder som de gør, og hvor den lydeffekt kommer fra?
