|||
Det er et par år siden jeg erkendte at jeg havde brug for læsebriller, men det er først nu jeg er begyndt at eksperimentere med at sætte tekst-størrelsen op på mine dimser. Det er svært at indrømme at man bliver ældre…
Det betyder naturligvis et justeret kompromis med hvor meget jeg kan se på skærmen, men med alderen kommer også behov for tilpasning – åbenbart.
Jeg slås stadig med mere eller mindre permanent krise over min krops gradvise forfald, og det er ikke blevet bedre af at jeg nu officielt er midt i halvtredserne (how the fuck did that happen?!).
Og på en mærkelig måde har det været altid en del af min identitet(?) at jeg havde et godt syn (som det eneste der har fungeret nogenlunde normalt), og at jeg sagtens kunne bruge computere og telefoner med højeste skærmopløsning for at få plads til så meget tekst eller andet indhold som muligt.
Jeg plejer i øvrigt at have min MBP-skærm i standardopløsning på 1512x982, men skriver for sjov dette i 1368x878 – hvilket indrømmet gør det lidt nemmere at læse hvad jeg skriver, men samtidig naturligvis begrænser hvor meget jeg kan se på skærmen.
Så jeg hopper nok tilbage på default, eller hopper tilbage til mine yngre dages brug af højeste opløsning på 1800x1169, som giver plads til vildt meget mere indhold på skærmen og som ikke udfordrer min læsning voldsomt – så længe jeg bruger briller…
Læsebrillerne er dog altså helt nødvendige når jeg arbejder, og jeg har så småt vænnet mig til at bruge dem. Af en eller anden årsag har jeg dog aldrig for alvor set på indstillingerne på især iPhone og Watch, selvom jeg ofte bruger netop de to dimser uden at have læsebriller på.
Udfordringerne på Padde og Mac har været væsentlig mindre, præcis fordi jeg som regel bruger dem med briller på næsen eller inden for rækkevidde, men på Fon og Ur har jeg ofte måttet knibe øjnene sammen og/eller lave den klassiske gammel-mand-teleskop-arm for at få skærmen ud i den rigtige afstand.
Uden at gå i detaljer må jeg også indrømme, at jeg i hvert fald et par gange har svaret goddav-mand-økseskaft på tekstbeskedder fra min bedre halvdel, når jeg ikke rigtig i farten kunne se hvad hun egentlig spurgte om, fordi tekststørrelsen på min iPhone var for lille.
Forleden bed jeg dog i det sure, gamle æble og begyndte at eksperimentere lidt med tekststørrelse, især altså på Fon og Ur.
På iPhone har jeg normalt haft teksten i størrelse 4 ud af 7, men har nu sat det op til 6 ud af 7. Det ser således ud – med størrelse 1 ud af 7 til sammenligning:
Tre forskellige størrelser på iPhone
På mit Apple Watch går skalaen af uvisse årsager fra 1 til 9, og her plejer jeg at have det på 4, men har netop sat det op på 7.
Det ser sådan ud – igen med størrelse 1 til sammenligning:
…og på mit Apple Watch
Jeg har overhovedet ikke vænnet mig til det endnu, og er stadig småforvirret (og -irriteret) over at skulle scrolle for at finde knapper eller UI-elementer, der pludselig er forsvundet under skærmkanten.
Omvendt må jeg dog indse, at det også bare er nemmere at læse beskeder, mails, artikler og så videre, selvom det altså kræver mere scrolling at få alting med.
Det værste er dog uden tvivl at skulle erkende at jeg bare er ved at blive en gammel mand, der ser dårligere, slås med tinnitus, ikke kan løfte så mange vægte længere, og – ikke mindst – er begyndt at brokke mig over mit kropslige forfald…
