|||

SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler

Forleden skrev jeg lidt om at afprøve et nyt format her på bloggen, og nu skal det lige prøves.

Kort fortalt er ideen at samle 2-3-4 tanker, links, ideer eller andet, som måske normalt ville være havnet på Mastodon eller Bluesky, eller som jeg måske ville forsøge at pumpe op til en blogpost.

Denne gang er det blevet til tre vidt forskellige ting jeg er stødt på ude i virkeligheden.

Her torsdag eftermiddag havde jeg fornøjelsen af at være til den officielle launch af BONSAI – en såkaldt klima-aftryks-beregner, som er resultatet af et knap 5 år langt udviklingsforløb på Aalborg Universitet i Sydhavnen.

Foreløbig kan man se klimaaftrykket af 1000 kategorier af produkter fra hele verden, men målet er dels at fylde mange flere data og produkter i basen, dels at gøre det muligt for andre at bygge oven på, fx med visualiseringer, anbefalinger og den slags.

Superinteressant, og et vigtigt skridt for både politikere, firmaer og forbrugere.

Via LinkedIn faldt jeg igår også over rapporten om den såkaldte Euro Stack, altså Europas digitale og teknologiske tjenester og løsninger. Aktuelt er det som bekendt noget, der i vid udstrækning bygger på især amerikanske produkter, men rundt omkring drømmer flere og flere om at vi kan opbygge vores egne alternativer.

Jeg har ikke været dybt i rapporten endnu, og skal også lige have set lidt mere på folkene bag, men umiddelbart virker det okay solidt – og det er i hvert fald noget fancy grafik de har på forsiden…

Endelig – og i en helt anden kategori – bliver jeg bare lige nødt til at kippe med flaget for Nordisk Falafel på Ndr. Frihavnsgade. De laver fantastiske bowler, salater og pita med alt muligt lækkert fyld, ikke mindst naturligvis de helt specielle og prisvindende falafler.

Det er sket mere end én gang, at jeg har planlagt møder og logistik, så jeg har været i nærheden af Nordisk Falafel ved frokosttid…

Yum-yumYum-yum

Up next Nyt blogformat
Latest posts SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken Farvel til Pocket – hvad skal du så bruge? Bloom 2025 - med lidt sol trods alt Sol i Aarhus Tid til at arbejde, tid til at slappe af Recall AI – researchhjælp fra din kunstige assistent Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er…