Mobilabonnementer – del 2

Som jeg skrev for nylig, så har jeg netop skiftet teleselskab.

Det var faktisk overraskende nemt, da jeg først havde fundet vej gennem junglen af mærkelige “tilbud”, pakkeløsninger, forskellige dataforbrugs-rater og alt det andet, der gjorde det nær-umuligt at sammenligne på tværs af selskaber.

Det er sikkert hverdag for de fleste, men det var relativt nyt for mig bare at kunne sige til mit nye selskab: “hey, jeg vil gerne skifte til jer”, og så klarede de stort set resten.

Da jeg også har valgt eSIM til mine apparater skulle jeg ikke engang vente på et brev med plasttikkort, men kunne bare scanne en QR-kode.

Dén del af processen var så lidt irriterende, og jeg måtte igennem i hvert fald 6 forsøg med NemID-login, før det lykkedes. Det er dog uklart hvem der havde skylden.

Bonus

Men det lykkedes, og jeg kan så også konstatere, at mit nye selskab tilsyneladende har bedre dækning på hjemmeadressen, og en anelse dårligere dækning på kontoret.

Ah, well. Jeg er jo på wifi cirka 95% af tiden alligevel, pånær når jeg går ture, og der er dækningen nogenlunde den samme.

Så jeg er tilfreds med mit skifte (det er Telmore, kan jeg afsløre, det er jo ingen hemmelighed), og de kvitterede så oven i købet med en mail idag, hvor de skrev at jeg da lige er blevet opgraderet til samme pris:

“Din nuværende abonnement: 20 timers tale og 60 GB Dit abonnement efter opgraderingen: Fri tale og 125 GB”

Jamen, så siger jeg tak, da, og overvejer hvordan jeg nogensinde skal kunne få brugt 125GB datatrafik med mine vaner. Men det er da nok slut med at være på hotel- eller konferencenetværk, hvis jeg ellers kan få adgang til mobilnettet…