|||

Capture-app med AI?

Forleden skrev jeg om min jagt efter en god, enkel og pæn capture-app, og er begyndt at overveje om AI-værktøjerne efterhånden er så gode at jeg ville kunne lave min ønske-app selv?

Som jeg skrev i blogposten har jeg foreløbig lavet et hjemmestrikket system, der gør heftig brug af Craft-appen og en række Apple Shortcuts til hurtigt at ‘indfange’ tanker, tekster, små opgaver, links og andet jeg skal have ud af hjernen og huske til senere.

Det fungerer…okay, uden at være fantastisk.

Mellemløsning i Craft

Fordelen er, at jeg i forvejen bruger en masse tid i Craft og derfor hele tiden ser de ting der er røget i indbakken (eller i task-listen eller hvor de nu er), og kan triagere dem og forholde mig til hvad der skal ske.

Og hvis det fx er en idé til en blogpost eller bare en lille praktisk opgave, så hører det fint til i Craft som et dokument eller en opgave i min daily note.

Ulempen er, at Craft ikke nødvendigvis er et supergodt værktøj til at håndtere de indkomne tekstbidder – og at det kræver brug af Shortcuts, som godt kan være lidt træge.

Og hvis det er noget som skal ud af Craft igen, så er det ret besværligt. Løsningen fungerer som sagt nogenlunde i hverdagen, men det kunne sagtens blive bedre.

Kan AI lave min app?

Nu får man så tudet ørerne fulde af mere eller mindre overgearet hype om AI som kodeværktøj eller i hvert fald kodehjælp, og derfor er jeg altså begyndt at overveje om assistenterne er blevet så gode, at jeg ville kunne lave en app selv – eller rettere: med deres hjælp?

Det kræver hjælp at indfange alle ideerneDet kræver hjælp at indfange alle ideerne

Det kunne om ikke andet være en sjov udfordring, som både kunne hjælpe mig med at blive skarpere på hvad appen skal kunne, og på at udforske om og hvordan man kunne få lavet en prototype af appen med AI.

For relativt nylig skrev blandt andet Harry McCracken og Mike Masnick om deres oplevelser med at få AI-assistance til at kode deres egne apps, og det har givet mig lidt blod på tanden.

Et sommerprojekt?

Jeg er dog afgjort et stykke vej fra at gå igang for alvor.

For det første skal jeg som sagt nok tænke lidt mere over hvad min capture-app egentlig skal kunne, og for det andet skal jeg have set lidt mere på hvilke værktøjer der kan hjælpe – og ikke mindst hvad de koster.

Udover at både Claude og ChatGPT og Gemini og de andre selv skulle være ret fine til at skrive og tjekke kode, så findes der jo også en røvfuld tjenester, der lover at de kan hjælpe.

Om et par måneder er det sikkert nogle andre, der har medvind, men aktuelt lader det til at jeg fx kunne starte med Bolt, Replit, Lovable eller Thunkable.

Nå, det er absolut ikke et projekt til denne søndag eftermiddag – men måske til sommerferien? Hvad skulle man ellers lave?

Up next Preparing the way Der går lidt langsomt her til morgen
Latest posts SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken Farvel til Pocket – hvad skal du så bruge? Bloom 2025 - med lidt sol trods alt Sol i Aarhus Tid til at arbejde, tid til at slappe af Recall AI – researchhjælp fra din kunstige assistent Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er…