|||

Månedens Pensum apr 2025

Jeg har tilbragt en del tid på sofaen med eftervirkningerne af influenza i april, og mit Premium-abonnement på YouTube har ført mig i mange mærkelige retninger på det seneste.

Smede på ’Tuben

Jeg er især af en eller anden grund blevet superfascineret af at se på folk der smeder knive og den slags, og er blevet stor fan af Alec Steele.

Alec ligner en dreng på 12, men har arme og hænder præcis som den smed han er – og så er han charmerende britisk, lidt af et rodehoved, og fuldstændig frygtløs når han kaster sig ud i fx at lave såkaldt Damascus-titanium(!)

Jeg har allerede brugt adskillige timer på at se folk hamre på varmt metal, og det er sært meditativt – samtidig med at det bare er fantastisk at se på dygtige mennesker gøre det de er gode til…

Jeg faldt også i gryden med basketball (blandt andet fordi jeg læste den fremragende bog “There’s Always This Year” af Hanif Abdurraqib, som handler en hel masse om basket og LeBron James), og har også brugt en del tid på at se fantastiske scoringer som demher:

Jeg har dog også fundet tid til at trawle igennem artiklerne i Goodlinks, og her er tre langlæsere som afgjort kan anbefales:

Fejl i filmeffekter

Todd Vaziri arbejder med filmeffekter og skriver også en blog om det – og har for nylig set på nogle af de effekter (fysiske og digitale) hvor der er gået et eller andet galt.

Han tager udgangspunkt i en scene fra “Revenge of the Sith” med et mystisk ‘spøgelse’ i baggrunden, men kommer vidt omkring.

Sejt kontor

Jeg er sådan set ganske tilfreds med min kontorplads og tilhørende studieadgang her på Gl. Kongevej, men der ville være noget rimelig hardcore over at arbejde i et gigantisk køletårn på et atomkraftværk der aldrig blev bygget færdig…

Tags eller mapper

Vi skal selvfølgelig også lige have en af de (for) mange artikler om ‘produktivitet’ og værktøjer, som jeg ofte kommer til at læse.

Normalt kan jeg godt lide at blande den stramme organisering i mapper med den lidt mere løse tilgang i et tagging-system – og det skriver Tiago Forte om her.

Men for nylig skiftede jeg (af en masse årsager) tilbage til at skrive noter og manuskripter og den slags i Craft, der stadig ikke har fået implementeret tags – selvom de lover at det er på vej!

Så med Craft må jeg altså væbne mig med tålmodighed – og så glæde mig over at deres søgning trods alt fungerer udmærket.

Up next Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere
Latest posts Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde Månedens Pensum mar 2025 Lidt forår er det jo Red dine Kindle-bøger TekstErstatning – måske er det tid til at skifte Schizofreni i Æbleland