|||

Morgenrutiner

Advarsel: Det her er muligvis den mest hverdagsagtigt navlepillende hverdags-post jeg nogensinde har skrevet her på bloggen…

Nå, men jeg eksperimenter i disse dage men en morgenrutine, der er radikalt anderledes end jeg er vant til – i forsøget på at smide bilringen.

De sidste par år – og især de seneste måneder – har jeg virkelig haft svært ved at holde vægten, og jeg vejer i runde tal cirka 5-6 kilo mere end jeg burde.

Og nej, jeg er ikke egentlig overvægtig og mine tal er i udgangspunktet ganske normale, men jeg kan simpelthen ikke lide at have de ekstra kilo hængende.

Vaner på godt og ondt

For mig handler det nok meget om, at jeg er kommet ind i nogle dårlige vaner med at spise kolossale håndfulde af nødder og andre “sunde” kaloriebomber hele tiden – og at jeg har svært ved at stoppe, når jeg først er kommet igang.

Og så kan man jo ellers være nok så sund og gå 10 km om dagen og træne tre gange om ugen. Hvis man høvler alt for meget mad indenbords, så tager man på. Det gør jeg i hvert fald.

Så for at give mig selv et skub er jeg altså igang med at ændre min kostplan og især min morgenrutine.

Faste eller ej?

De sidste mange år har jeg ellers levet efter en såkaldt ‘intermittent fasting’-rutine, hvor jeg kun spiste mellem kl 12 og 19, sådan cirka.

Det har faktisk passet mig ganske udmærket, og i lang tid synes jeg det hjalp mig med at holde kalorieindtaget og vægten nede – uanset at nye undersøgelser sætter spørgsmålstegn ved effekten.

Men nu lader det altså til, at tingene er skredet for mig, og jeg har behov for nogle nye rammer – og det handler først og fremmest om at begynde at spise morgenmad igen.

Crazy, I know.

Morgenmads-gøgleri

For de nysgerrige kan jeg fortælle, at morgenmåltidet indtil videre består af en spinatomelet og et par skiver stenalderbrød med banan eller ost.

Så spiser jeg til gengæld kolossale mængder grøntsager til frokost og aftensmad – der er tidspunkter hvor jeg føler at min krop består af mindst 43 procent spidskål, broccoli og peberfrugt…

Aaaanyway, det jeg egentlig ville fortælle var altså, at jeg pludselig skal til at svinge med æg, skåle, pander, piskeris, skærebrædt og alt mulig andet om morgenen, i stedet for bare at lave kaffe og sætte mig i stolen og læse.

Og for et rutinemenneske som mig, så er det lidt af en eksistentiel udfordring sådan at vende op og ned på morgenen.

For nu bare at gribe fat i en lille detalje, så har jeg brugt mere tid end jeg har lyst til at indrømme, på at planlægge hvornår jeg skal rede seng i den ny rutine…

Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til tingene, men synes dog jeg nærmer mig et nogenlunde greb om både de morgener hvor jeg bare går direkte i køkkenet, og de dage hvor jeg lige er nede at træne en times tid først.

Og det er foreløbig også samtidig lykkedes mig at holde mig fra de sædvanlige trillebørladninger af nødder og nøddesmør, så det er jo godt nok.

Så må vi se om det også ender med at have en effekt på vægten…

Up next DataSnak-tragedie En uge med Kobo Som man måske vil huske, så tog jeg sidste weekend springet fra Kindle til Kobo. Og nu er det så blevet tid til den lovede opdatering på mine
Latest posts Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage