|||
Som man måske vil huske, så tog jeg sidste weekend springet fra Kindle til Kobo.
Og nu er det så blevet tid til den lovede opdatering på mine oplevelser – ikke bare med en ny ereader, men også med nye læsevaner og et helt nyt bog-økosystem.
Der er mange punkter på dagsordenen – og der vil givetvist dukke flere op i de kommende uger – men lad mig bare slå fast med det samme, at jeg ikke har fortrudt mit skifte.
Jeg er meget glad for min Kobo og alt hvad dertil hører.
Men lad os tage et par håndfulde nedslag i detaljerne – og vi begynder med det positive:
Hvis vi lægger ud med selve den fysiske Kobo-reader (jeg anskaffede mig en Libra 2), så er det på mange måder et glimrende apparat.
Det er fantastisk med en 7-tommer skærm, hvor der er plads til mere tekst og/eller større linjeafstand eller hvad man nu har brug for. Man skulle ikke tro at et par centimeter mere i diagonal kunne gøre så stor forskel, men det gør det.
Jeg oplever at skulle “bladre” mindre og jeg kan have mere fokus på at læse hver enkelt side.
Siden sidst har jeg i øvrigt tjekket op på processorerne i Koboen og min gamle Kindle Voyage, og det lader faktisk til at de begge bruger en 1 GHZ single core processor med 512 MB RAM – selvom Voyagen er fra 2014 og Libra’en fra 2021(!)
Ikke desto mindre, så føles Koboen hurtigere i brug. De trykfølsomme knapper og tastaturer er (relativt) snappy, den vågner fra ‘sleep’ på et splitsekund, og når jeg vender og drejer læseren roterer teksten (som regel) på få øjeblikke.
E-ink-skærmen er ellers ligesom jeg er vant til fra Kindle, og den har samme aldeles tilstrækkelige opløsning. Men modsat Kindlen har også en automatisk indstilling af lyset i skærmen, så den skifter over i det gullige om aftenen (det er næppe for alle, men jeg kan godt lide det), og jeg kan i øvrigt ved at swipe op og ned i venstre side selv justere lysstyrken væsentlig hurtigere end på Kindle.
Selve softwaren på Koboen er ikke noget udover det sædvanlige, men det fungerer og er relativt nemt at finde rundt i.
Kobo-boghandlen som jeg også nu forsøger at købe de fleste af mine bøger i, er …okay uden at være fantastisk.
Udvalget er ikke helt så overvældende, og jeg har lavet en del forgæves søgninger efter de lidt mere nicheprægede titler, men omvendt brillerer Kobo ved at have en del danske bøger i butikken, og kunne angive priser i kroner.
En af de mest centrale og fantastiske funktioner på Kobo er dog integrationen af bibliotekslån af ebøger.
Det sker via Overdrive-tjenesten og Libby og eReolen, og betyder at jeg kan låne og læse bøger også fra USA, direkte på apparatet.
Det tror jeg kommer til at gøre en kæmpe forskel i hverdagen, og giver jo også mulighed for at “test-læse” flere bøger end hvis man skal købe dem allesammen.
Derudover er det også værd at nævne, at det faktisk kan lade sig gøre at overføre mine tidligere købte Kindle-bøger til Kobo’en, via appen Calibre.
Det er ikke en triviel process, og kan ikke bare gøres i ét hug (suk), men man kan altså downloade sine ebøger en af gangen fra Kindle-butikken, smide dem i Calibre, og derfra over på Kobo’en via USB-C.
Det samme gælder i øvrigt de bøger jeg har købt hos Saxo.
Men det er som nævnt ikke helt lige til. Udover at man altså skal gøre det manuelt, en af gangen og via computeren, så kræver det også et særligt DeDRM-plugin til Calibre, og du kan læse mere om DeDRM i denne blogpost.
Det er ikke raketvidenskab, men det tog mig dog lige en halv times tid før alting var oppe at køre – og tricket er at huske at Calibre og plugin’et skal bruge serienummeret fra din Kindle (se nævnte blogpost).
Jeg tænker dog, at det for mig er noget med at hente bøgerne når jeg får brug for dem, og ikke slavisk gå igang med at flytte 6-700 titler med det samme…
Og lad os bare fortsætte med nogle af de lidt mindre fantastiske ting:
Jeg er egentlig ret tilfreds med Libra 2-læseren, men den er ikke perfekt.
Visuelt er den på en eller anden facon lidt mere…kedelig, og fysisk bare ikke helt så ren i linjerne som min gamle Voyage. Den føles også mere plastagtig og billig, sammenlignet med den indrømmet dyrere Voyage.
Jeg er heller ikke supervild med den buede kant i den ene side, selvom den måske gør det nemmere at holde om Koboen.
Jeg synes også det er irriterende, at der ikke er fysiske trykknapper til at “bladre” på begge side af skærmen, ligesom på min Voyage.
Det har nok noget at gøre med at læseren ville blive lidt for stor, men det er stadig irriterende. Og jo, jeg kan bare vende Koboen når jeg vil klikke med den anden hånd, men det er lige dét mere besværligt i hverdagen.
Det er også ærgerligt at selve e-ink-skærmen ikke er i plan med kanten rundt om – jeg er allerede begyndt at kunne se, at der samler sig støv og snask i fatningen, som jeg dog håber jeg kan holde væk med vatpinde og lidt forsigtig rens.
Hvad angår software og tjenester, så har jeg kun haft enkelte udfordringer.
Når jeg læser bøger som er importeret fra Kindle eller Saxo via Calibre, så kan Kobo’en godt have problemer med rotation og justering af typografi og margen, og det tager ofte 2-3 sekunder at ændre rotation (hvis jeg vender læseren), sammenlignet med under 1 sekund for Kobo-bøger eller biblioteksbøger.
Jeg har allerede nævnt at Kobo ikke har et bogkatalog der er lige så overbevisende som Amazon/Kindle – men til gengæld så altså biblioteksbøger og mulighed for import.
Og så er der heller ingen integration med Goodreads, så hvis jeg vil fortsætte med dét netværk, så kræver det manuel opdatering af læseliste og -status for hver bog.
Men, som jeg allerede har skrevet lidt om her, så er jeg på nippet til at droppe Goodreads til alt andet en ScifiSnak-gruppen, og i stedet lave bog- og læsetracking helt for mig selv, formodentlig i appen Book Track.
Jeg giver det dog lige en uges tid eller to mere, før jeg tager den endelige beslutning.
Og det var det: en uge med Kobo.
