|||

Mobilabonnementer – del 2

Som jeg skrev for nylig, så har jeg netop skiftet teleselskab.

Det var faktisk overraskende nemt, da jeg først havde fundet vej gennem junglen af mærkelige “tilbud”, pakkeløsninger, forskellige dataforbrugs-rater og alt det andet, der gjorde det nær-umuligt at sammenligne på tværs af selskaber.

Det er sikkert hverdag for de fleste, men det var relativt nyt for mig bare at kunne sige til mit nye selskab: “hey, jeg vil gerne skifte til jer”, og så klarede de stort set resten.

Da jeg også har valgt eSIM til mine apparater skulle jeg ikke engang vente på et brev med plasttikkort, men kunne bare scanne en QR-kode.

Dén del af processen var så lidt irriterende, og jeg måtte igennem i hvert fald 6 forsøg med NemID-login, før det lykkedes. Det er dog uklart hvem der havde skylden.

Bonus

Men det lykkedes, og jeg kan så også konstatere, at mit nye selskab tilsyneladende har bedre dækning på hjemmeadressen, og en anelse dårligere dækning på kontoret.

Ah, well. Jeg er jo på wifi cirka 95% af tiden alligevel, pånær når jeg går ture, og der er dækningen nogenlunde den samme.

Så jeg er tilfreds med mit skifte (det er Telmore, kan jeg afsløre, det er jo ingen hemmelighed), og de kvitterede så oven i købet med en mail idag, hvor de skrev at jeg da lige er blevet opgraderet til samme pris:

“Din nuværende abonnement: 20 timers tale og 60 GB Dit abonnement efter opgraderingen: Fri tale og 125 GB”

Jamen, så siger jeg tak, da, og overvejer hvordan jeg nogensinde skal kunne få brugt 125GB datatrafik med mine vaner. Men det er da nok slut med at være på hotel- eller konferencenetværk, hvis jeg ellers kan få adgang til mobilnettet…

Up next Pixel lokker Jeg er på event-vognen i denne uge – for at skrive nyhedsbreve til Techliv – og har her til aften set Googles Pixel-event. De lancerer to versioner Skarver og skyer
Latest posts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline