|||

MKBHD tester Teslas soltag

Vi har i flere år efterhånden overvejet om vi på et tidspunkt skulle forlade vores 2V-smørhul på Frederiksberg og i stedet købe eller bygge et lille hus et sted ude i Danmark.

Det er en lang snak som vi kan vende tilbage til en anden gang.

Men én af visionerne med sådan en lille hytte er jo, at man kan smide solpaneler på taget og hive sweet, sweet stråleenergi lige ned i stikket.

Nu er det næppe en flytning der sker lige med det samme, men ikke desto mindre blev jeg fyr og flamme, da jeg så denne video fra MKBHD.

Den ligger simpelthen pladask midt i Venn-diagrammet af dimser, vedvarende energi, husdrømme og dataporno.

Og så er Marques Brownlee ganske enkelt en af mine (og millioner af andres) yndlings-YouTubere. Han er møgdygtig, laver flotte videoer, deler kloge betragtninger om gadgets, er pokkers charmerende, og har et fjæs man bare aldrig rigtig bliver træt af at se på.

Anyway, hvis du er bare det mindste interesseret i et af de fancy-fancy solteglpaneltage fra Tesla, så er ovenstående video afgjort et kig værd 👍😎

Up next Workflow med Workflowy Bogudgivelseskage
Latest posts Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord