|||
En af mine absolutte yndlingsforfattere er skotske Iain (M.) Banks.
Han døde desværre alt for tidligt, i 2013, men efterlod sig et stort oevre af både skønlitteratur, krimier, en fagbog og adskillige science fiction-romaner.
I denne uge læste jeg en af hans 90’er-romaner, Whit (om en skotsk sekt og en ung kvinde der afslører sektens noget tvivlsomme historie) som jeg ikke havde læst før, og for et par uger siden snuppede jeg en ny i rækken af hans scifi-serie om ‘the Culture’.
Men for tiden er jeg altså i den ambivalente situation, at jeg stadig har i hvert fald 6-7 af hans bøger til gode at læse (bonus), men samtidig ikke har lyst til at læse dem for hurtigt, fordi der jo ikke kommer flere (trist).
Heldigvis kan man også genlæse hans værker, og det gjorde jeg især som ung, hvor jeg i virkeligheden nok mere var fan af 3-4 af hans bøger - som jeg læste flere gange - end af Banks selv.
Jeg fik dog senere øjnene op for hans bredere kvaliteter, og kom også (endelig) igang med hans science fiction for 4 års tid siden - men altså: på et eller andet tidspunkt løber jeg tør, selv hvis jeg tager den med ro, og selv hvis jeg læser hans bøger igen.
Og det gør mig sgu lidt trist at tænke på.
PS. Skulle man i øvrigt få lyst til at gå igang med Banks, så er jeg helt fjollet med Espedair Street og Dead Air, og i scifi-serien bør man selvfølgelig begynde med Consider Phlebas.