|||

Farvelstagram

I dag har jeg deaktiveret min Instagram-konto. Jeg har ikke slettet den - endnu - men altså sat den på pause.

Det er med blandede følelser, for jeg nyder egentlig at se andre menneskers billeder (især dem, der går op i fine fotos, mere end snapshots fra familien) og lade mig inspirere til at tænke over at tage flere (sjove) billeder i min egen hverdag.

Jeg kan godt lidt at tage billeder af ting, der ligger på jorden…Jeg kan godt lidt at tage billeder af ting, der ligger på jorden…

Og jeg må jo også indrømme, at det har givet små boosts til selvtilliden (og selvfedheden), når et par af mine fotos har givet mange likes (altså - mange for mig).

Klikjagt og Facebook-væmmelse

Men der er to ting, der nu har fået mig til at hoppe af.

Jeg kunne mærke, at jeg nogle gange mere tjekkede Instagram for at se om jeg havde fået hjerter på mine fotos end for at se andres billeder. Og det irriterede mig voldsomt at jagte den slags mere eller mindre ligegyldig ‘anerkendelse’.

Jeg har været dårlig til hashtags - men har brugt autogram en delJeg har været dårlig til hashtags - men har brugt autogram en del

Men den langt mere tungtvejende grund er, at Facebooks dataindsamlende megalomani bare mere og mere giver mig kvalme på et grundlæggende niveau, og selvom det er lidt svært at afgøre, hvor dybt nede i Instagram Zuck og slæng har deres lange fingre, så er det næppe et godt tegn at de oprindelige Insta-stiftere netop har forladt firmaet…

Kold Instatyrker

Jeg forlod Facebook for nogle år siden, og har ikke savnet det overhovedet, men dér havde jeg haft en gradvis tilbagetrækning som gjorde det nemmere, hvor jeg på Instagram faktisk er så aktiv som nogensinde (hvilket for mig måske er ca 5 fotos om ugen, men så 4-5 daglige tjek af nye billeder).

Så det bliver nok lidt mere en kold tyrker denne gang, og det kan altså ikke udelukkes at jeg kommer til at savne den sociale interaktion og de små indblik i andres liv så meget, at jeg vender tilbage - men foreløbig har jeg altså taget det svære valg at sige stop.

Det bliver hårdt at sige stopDet bliver hårdt at sige stop

Jeg har tænkt mig til gengæld at skrue op for frekvensen af fotos her på bloggen (velvidende at meget få vil se dem udover mig selv), og vil måske også kigge mig om efter en alternativ platform til fotodeling på længere sigt.

Tak for denne gang.

Up next Jeg har beholdt kortet i lommen Som tech-nysgerrig er det svært ikke at lade sig rive med af nye dimser. Og som forholdsvis tilfreds bruger af Apple-gear er det særlig svært ikke Fra whiskysmagning på Braunstein
Latest posts Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude