|||

Farvelstagram

I dag har jeg deaktiveret min Instagram-konto. Jeg har ikke slettet den - endnu - men altså sat den på pause.

Det er med blandede følelser, for jeg nyder egentlig at se andre menneskers billeder (især dem, der går op i fine fotos, mere end snapshots fra familien) og lade mig inspirere til at tænke over at tage flere (sjove) billeder i min egen hverdag.

Jeg kan godt lidt at tage billeder af ting, der ligger på jorden…Jeg kan godt lidt at tage billeder af ting, der ligger på jorden…

Og jeg må jo også indrømme, at det har givet små boosts til selvtilliden (og selvfedheden), når et par af mine fotos har givet mange likes (altså - mange for mig).

Klikjagt og Facebook-væmmelse

Men der er to ting, der nu har fået mig til at hoppe af.

Jeg kunne mærke, at jeg nogle gange mere tjekkede Instagram for at se om jeg havde fået hjerter på mine fotos end for at se andres billeder. Og det irriterede mig voldsomt at jagte den slags mere eller mindre ligegyldig ‘anerkendelse’.

Jeg har været dårlig til hashtags - men har brugt autogram en delJeg har været dårlig til hashtags - men har brugt autogram en del

Men den langt mere tungtvejende grund er, at Facebooks dataindsamlende megalomani bare mere og mere giver mig kvalme på et grundlæggende niveau, og selvom det er lidt svært at afgøre, hvor dybt nede i Instagram Zuck og slæng har deres lange fingre, så er det næppe et godt tegn at de oprindelige Insta-stiftere netop har forladt firmaet…

Kold Instatyrker

Jeg forlod Facebook for nogle år siden, og har ikke savnet det overhovedet, men dér havde jeg haft en gradvis tilbagetrækning som gjorde det nemmere, hvor jeg på Instagram faktisk er så aktiv som nogensinde (hvilket for mig måske er ca 5 fotos om ugen, men så 4-5 daglige tjek af nye billeder).

Så det bliver nok lidt mere en kold tyrker denne gang, og det kan altså ikke udelukkes at jeg kommer til at savne den sociale interaktion og de små indblik i andres liv så meget, at jeg vender tilbage - men foreløbig har jeg altså taget det svære valg at sige stop.

Det bliver hårdt at sige stopDet bliver hårdt at sige stop

Jeg har tænkt mig til gengæld at skrue op for frekvensen af fotos her på bloggen (velvidende at meget få vil se dem udover mig selv), og vil måske også kigge mig om efter en alternativ platform til fotodeling på længere sigt.

Tak for denne gang.

Up next Jeg har beholdt kortet i lommen Som tech-nysgerrig er det svært ikke at lade sig rive med af nye dimser. Og som forholdsvis tilfreds bruger af Apple-gear er det særlig svært ikke Fra whiskysmagning på Braunstein
Latest posts Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord