|||
Det er kun min medfødte nærighed der har holdt mig fra at fylde lejligheden og kontoret med alt muligt tosset gadgetgøgl. Især har jeg været fascineret af ting, som kan styres med mobilapps, fra crowdfundede kaffemaskiner til stunt-droner.
Især har jeg et utal af gange siddet med pegefingeren svævende over ‘køb’-knappen ud for den lille Sphero-kuglerobot, uden at handelen nogensinde er blevet gennemført.
Jeg har dog været ekstra fristet siden folkene bag lavede en særlig version i skikkelse af BB-8 fra den nyeste Star Wars, og nu igen efter at have læst historien om firmaet i The New Yorker.
Her kan man læse om hvordan kuglebotten også er et af mange værktøjer der kan hjælpe børn (og sådan nogle som mig) med at lære noget om grundlæggende programmering, og nu er jeg blevet fristet igen.
1000 kroner plus er dog stadig mange penge for legetøj…
Og vi bliver i gadgetland.
Jeg er jo en af dem, der bruger mindst lige så meget tid på at lege med todo-lister og andet productivity porn som rent faktisk at arbejde, og derfor synes jeg den (halv-)gammeldaws skrivemaskine Freewrite er ret kinky.
Et clicky-clacky keyboard, en lille e-ink skærm og ellers bare dig og dine tanker.
Som en der har købt og installeret flere såkaldt ‘distraction free’ skriveapps end jeg tør tænke på, synes jeg det ser ultrasjovt ud.
Men som Ian Bogost i The Atlantic konstaterer, så er det ikke et setup uden udfordringer…
Og så til noget ganske andet.
Jeg er muligvis den sidste der har opdaget, at Netflix-serien The Americans er baseret på en virkelig historie om et russisk spionpar, som levede en (næsten) normalt tilværelse i USA, med jobs, venner og ikke mindst to drenge - der altså ikke vidste, at deres forældre var russere, for slet ikke at tale om at de var russiske spioner…
Nu faldt jeg relativt hurtigt fra tv-serien, der spildte en superfed præmis med for meget action-knald, men historien bag - og ikke mindst efterspillet for de to drenge - er møgspændende.
Godt #langlæs i The Guardian.