|||

Ugens Pensum #13: Spioner, kugle-robotter og oldschool skrivemaskiner

Historien om den coole kugle-bot

Det er kun min medfødte nærighed der har holdt mig fra at fylde lejligheden og kontoret med alt muligt tosset gadgetgøgl. Især har jeg været fascineret af ting, som kan styres med mobilapps, fra crowdfundede kaffemaskiner til stunt-droner.

Især har jeg et utal af gange siddet med pegefingeren svævende over ‘køb’-knappen ud for den lille Sphero-kuglerobot, uden at handelen nogensinde er blevet gennemført.

Jeg har dog været ekstra fristet siden folkene bag lavede en særlig version i skikkelse af BB-8 fra den nyeste Star Wars, og nu igen efter at have læst historien om firmaet i The New Yorker.

Her kan man læse om hvordan kuglebotten også er et af mange værktøjer der kan hjælpe børn (og sådan nogle som mig) med at lære noget om grundlæggende programmering, og nu er jeg blevet fristet igen.

1000 kroner plus er dog stadig mange penge for legetøj…

Oldschool skrivemaskine får blandet modtagelse

Og vi bliver i gadgetland.

Jeg er jo en af dem, der bruger mindst lige så meget tid på at lege med todo-lister og andet productivity porn som rent faktisk at arbejde, og derfor synes jeg den (halv-)gammeldaws skrivemaskine Freewrite er ret kinky.

Et clicky-clacky keyboard, en lille e-ink skærm og ellers bare dig og dine tanker.

Som en der har købt og installeret flere såkaldt ‘distraction free’ skriveapps end jeg tør tænke på, synes jeg det ser ultrasjovt ud.

Men som Ian Bogost i The Atlantic konstaterer, så er det ikke et setup uden udfordringer…

Hvad laver dine forældre, siger du?!

Og så til noget ganske andet.

Jeg er muligvis den sidste der har opdaget, at Netflix-serien The Americans er baseret på en virkelig historie om et russisk spionpar, som levede en (næsten) normalt tilværelse i USA, med jobs, venner og ikke mindst to drenge - der altså ikke vidste, at deres forældre var russere, for slet ikke at tale om at de var russiske spioner…

Nu faldt jeg relativt hurtigt fra tv-serien, der spildte en superfed præmis med for meget action-knald, men historien bag - og ikke mindst efterspillet for de to drenge - er møgspændende.

Godt #langlæs i The Guardian.

Up next Ugens Pensum #12 (Via @michammel, via @qz). Bank-blogger skriver om, hvordan mindfulness potentielt kan have indflydelse på selve det økonomiske og finansielle Ugens Pensum #14: Kode og manipulation Der er kun to artikler i denne uges Pensum, men den ene er en total whopper, så dér. Men vi lægger ud med den relativt korte (Instapaper siger “12
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord