|||
Jeg har efterhånden skrevet denne blok så længe, at jeg åbenbart har fundet grænserne for min originalitet.
I hvert fald sker det indimellem (og måske oftere og oftere), at jeg sætter mig for at skrive en lille observation, men så opdager at jeg har skrevet præcis den samme blogpost for flere år siden.
Exhibit A:
Her er hvad jeg ville skrive for 5 minutter siden:
Jeg er virkelig blevet slem til at distrahere mig selv med at bruge Cmd+Tab til at zappe rundt mellem åbne apps på Mac’en, og gør det næsten kompulsivt hver eneste gang der er den mindste pause i mit skriveri eller redigering eller hvad jeg nu egentlig laver.
Og her er hvad jeg skrev den 8. december 2020 (i øvrigt under den langt bedre overskrift “Cmd+Overspring”):
Jeg overvejer om mit næste lifehack skal være at disable muligheden for at bladre mellem mine åbne apps med Cmd+Tab.
Det er simpelthen blevet en ekstremt dårlig vane, at hver gang jeg lige har et par sekunders “ledighed”, så overspringshandler jeg refleksivt ved at tabbe mellem de åbne apps - og så er man jo lynhurtigt afsporet fra det man var igang med.
Og selv dét var næppe særlig originalt.
Jeg er, med Trent Reznors ord, bare “a copy of a copy of a copy…”
(Og jeg tør slet ikke lave en søgning for at finde ud af om også denne post i virkeligheden bare er en gentagelse…)