|||
Vi nærmer os nytår og det er på tide at gøre status for årets leveregel.
Sidste år ved nytårstid udråbte jeg 2019 til “Nysgerrighedens År” - og planen var blandt andet at jeg skulle:
“…blive bedre til at fokusere på de ting, jeg ikke ved eller ikke lige forstår - og så gøre en indsats for at blive klogere. Bare 2-5-10 minutter en gang om dagen, hvor jeg opsøger viden om noget nyt.”
Og hvordan er det så gået?
Jeg kan desværre ikke hævde, at jeg er tilfreds med min indsats. Jeg har alt, alt for ofte skøjtet let henover massevis af ting jeg ikke har forstået, vidst nok om, eller ikke fanget referencerne til.
Og det ærgrer mig.
Nogle gange kan jeg leve med ikke at vide hvem pokker Guldknægten er, eller hvorfor alle pludselig taler om Pernille Jensen og Kristian Rosendahl. Eller hvad de nu hedder.
Jeg har det moderat ok med at være en sur, gammel mand, der ikke følger med i mainstream-medierne (i hvert fald sålænge det handler om kendisser eller musik/film/bøger/kultur jeg egentlig ikke er interesseret i).
Men det bekymrer mig, at jeg lige så let hopper forbi nyheder, politiske udviklinger, analyser eller forskning, som jeg burde grave dybere i. Jeg er blevet slem til at se en overskrift eller et tweet, og så bare zappe videre.
Så det skal der gøres noget ved! Jeg har ganske vist planer om at erklære et andet motto for 2020 - følg med her på bloggen - men målsætningen om at udvise større nysgerrighed og blive bedre til at læse mere om mindre (færre overskrifter, flere artikler) - dén holder jeg fast i.