|||
Nej, det er helt undtagelsesvis ikke generel weltschmerz og klima-angst, der plager mig (mest) i disse dage - men den tilbagevendende frygt for ikke at have nok at lave det kommende år.
Det er på mange måder fint og fleksibelt at være selvstændig (jeg går snart ind i mit fjerde år), men det er også angstprovokerende og usikkert.
Og i åbenhedens hellige navn, så mistede jeg i løbet af 2019 en god, fast tjans, og oplevede samtidig at folk nærmest med ét slag henover sommeren holdt op med at henvende sig om moderatoropgaver og foredrag, som ellers har været en fin sidegesjæft.
Så dét går jeg lidt og bobler over for tiden.
(Og ja, jeg er pinligt klar over hvor priviligeret jeg har været de forgangne år, med rigelige opgaver og sjove samarbejder - men altså: det er sådan jeg har det lige nu…)