|||

Mindupload og digitale kopier

Her mandag aften havde jeg fornøjelse af at deltage i en halvanden times samtale med Torben Sangild på Jægersborg Bibliotek.

Emnet var “Evigt ung i en digital verden“, og vi diskuterede mulighederne for (engang) at kunne digitalisere og uploade vores hjerne og bevidsthed til en computer.

Kunne vi med andre ord få evigt liv som avatarer i et digitalt univers?

Og hvis man er kommet så langt, vil man så også kunne overføre menneskelig “data” i form af viden og erindringer til robot eller måske en evigt-ung syntetisk krop, så vi vil kunne interagere med den fysiske verden på helt nye måder?

Kan vores personlighed digitaliseres?Kan vores personlighed digitaliseres?

Emnerne var mange og vi tacklede både de tekniske, samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål.

Det er naturligvis (endnu) helt crazy scifi-spekulation, men ikke desto mindre sjovt at snakke om. Det synes i hvert fald både Torben og jeg, og det lille, men veloplagte publikum 😃

Læsning om mind-uploading

Det vil føre alt for vidt at opsummere samtalen her i bloggen, men jeg har fundet et par links til gode artikler som er værd at læse, hvis man er nysgerrig:

  • Apropos ‘evig ungdom’ så begynder vi i hverdagen med Bryan Johnson, der forsøger at holde sin krop ung med…relativt ekstreme metoder
  • Transhumanism-wikien (ja, sådan en findes) har et fint overblik over de forskellige metoder til at oploade en hjerne og bevidsthed, og nogle af de spørgsmål man må stille sig desangående
  • Endelig har Wikipedia en god artikel med minduploading i fiktionens verden, med masser af gode tips til læsning og kigning

Permutation City

Jeg supplerer også lige med udvalgte citater fra Greg Egans “Permutation City”, der præcis handler om den slags scanning og digitalisering af mennesker, og hvordan det er at være såkaldt ‘Copy’ i et virtuelt univers.

A Copy was like a high-resolution CAT scan come to life, linked to a medical encyclopaedia to spell out how its every tissue and organ should behave … walking around inside a state-of-the-art architectural simulation. A Copy possessed no individual atoms or molecules; every organ in its virtual body came in the guise of specialized sub-programs which knew (in encyclopaedic, but not atomic, detail) how a real liver or brain or thyroid gland functioned … but which couldn’t have solved Schrödinger’s equation for so much as a single protein molecule. All physiology, no physics.

Bogen følger en række personer og deres digitale kloner, deres liv i krydsfeltet mellem fysiske og digitale verdener, og ikke mindst deres udfordringer med at skaffe computerkraft nok til at køre sådan en digital bevidsthed – og om frygten om at nogen en dag bare slukker for maskinen…

De digitale Kopier er ret avancerede, selvom de ikke er atom-for-atom-simulationer af biologiske kroppe. Blandt andet kan (nogle af dem) løbende manipulere og tweake med deres avatarer, og kontrollere både følelser og udseende fuldstændig frit.

Det er dog ikke alle der kommer så langt – det er åbenbart ret traumatiserende at blive Kopieret:

People reacted badly to waking up as Copies. Paul knew the statistics. Ninety-eight per cent of Copies made were of the very old, and the terminally ill. People for whom it was the last resort – most of whom had spent millions beforehand, exhausting all the traditional medical options; some of whom had even died between the taking of the scan and the time the Copy itself was run. Despite this, fifteen per cent decided on awakening – usually in a matter of hours – that they couldn’t face living this way. And of those who were young and healthy, those who were merely curious, those who knew they had a perfectly viable, living, breathing body outside? The bale-out rate so far had been one hundred per cent.

Og så er der naturligvis også en del samfundsmæssige udfordringer:

Even in secular Europe, there’s a deeply ingrained prejudice that says dying is the responsible, the moral thing to do. There’s a Death Ethic – and the first substantial segment of the population abandoning it will trigger a huge backlash.

“Permuatation City” er absolut værd at læse, både som scifi-roman og som teknisk-filosofisk udforskning af ideerne i hjerne-upload.

Up next Det er søreme blevet forår Universets endeligt Forleden delte jeg et par highlights om ‘digitale kloner’ i kølvandet på et oplæg. Denne gang teaser jeg lidt for en kommende RumSnak LIVE – den 9.
Latest posts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline