|||
Lige for tiden leger jeg lidt mere med ChatGPT end jeg ellers har gjort, dels som generel forberedelse til en efterårssæson med AI Denmark-podcasten, dels fordi jeg i de kommende uger skal lave et par oplæg om AI.
Jeg har oven i købet lige taget en måneds abonnement på ChatGPT Plus for også at kunne tjekke GPT-4 – ikke mindst også for at se hvordan værktøjet kan bruges når jeg skal skrive hvad der svarer til 45 minutters materiale om AI.
Det er ikke fordi jeg er gået til yderligheder og har forsøgt at få chatbotten til at skrive hele balladen, det er mere noget med at få input, inspiration, hjælp til opsummeringer og tekst-snaser til dele af præsentationen.
Meget af det trækker derfor direkte på mit eget arbejde – præsentationer, artikler og podcastmanuskripter som jeg smider ind i ChatGPT og beder om at få kogt ned, opsummeret, skrevet om, etc.
Andre gange forsøger jeg at hive ord ud af ChatGPT selv, med input fra udvalgte citater, stikord eller prompts.
Det er altså stadig på et relativt simpelt niveau, men den første halve dag med ChatGPT (altså lige her efter ferien, det er jo ikke første gang jeg prøver!), har dog givet mig to erkendelser – ja, her 5 måneder efter alle andre skrev spaltemetervis af think pieces om GenAI…
Anyway.
Selv når man “bare” gerne vil have noget tekst-materiale ud af samtalebotten, kræver det en del fifleri at få et godt resultat.
Ja, et kort spørgsmål og et ønske om at få 500 ord om et eller andet emne blive hurtigt ekspederet, og resultater er som regel…okay. Men hvis man skal særlig meget videre, så er god prompting lidt af en kunst.
Jeg skal derfor blive meget bedre til at rammesætte mine spørgsmål, både når det gælder indhold og form, hvis sprogbotten skal blive en rigtig samarbejdspartner.
Aktuelt er jeg ganske inspireret af at prøve at udforske en prompt pack hos Exponential View (desværre bag paywall), som fokuserer på hvordan man kan bruge ChatGPT til at brainstorme:
It includes prompts to (1) find connections, (2) apply frameworks, (3) explore scenarios, and (4) question assumptions. In a nutshell, AI functions here as a brainstorming partner.
Jeg har ofte sagt, at ChatGPT og store sprogmodeller er vaskeægte bullshit-kunstnere, og at de fungerer bedst hvis man beder dem om at skrive mission statements, strategier, visions-papirer og den slags.
På grund af den måde, modellerne fungerer på, er de rigtig gode til at skrive tekster, som er overbevisende, ganske sammenhængende, stort set korrekte og samtidig lette på fakta.
De er med andre ord fine at bruge, hvis man skal skrive introduktioner til et emne, lave overblik på et materiale eller trække de store linjer til en disposition – eller altså fylde lidt ekstra ord i en årsrapport, på et firma-website eller i en LinkedIn-post.
Til gengæld kræver det så som nævnt adskilligt mere snilde at få dem til for alvor at være kreative eller skrive overraskende, poetiske eller tankevækkende tekster.
Hvorom alting er, så er min erkendelse her, at jeg absolut ikke høre til de mest kreative hoveder i verden – og at jeg ganske ofte forfalder til at skrive som en sprogmodel(!)
I mine lyse øjeblikke føler jeg, at jeg er en semi-okay formidler, og jeg har jo om ikke andet 25 års erfaring med at skrive og tale i forskellige sammenhænge.
Men tager jeg den selvkritiske hat på (og den forlader sjældent hovedet), så er en skræmmende stor procentdel af mit arbejde baseret på udpluk, opsummeringer og genfortolkninger af indhold jeg har suget til mig fra andre – tweets, nyheder, klummer, YouTube-videoer, videnskabelige artikler, og så videre.
Jeg er med andre ord trænet på store tekstmængder, og spytter ord ud baseret på en eller anden form for intern algoritme, i en vis grad baseret på kontekst, modtager og andre rammer.
Og resultatet er derefter:
Mine tekster kan læses, man forstår som regel hvad jeg fortæller, og indholdet er ikke åbenlyst fejlbehæftet. Omvendt er det så heller ikke hverken kreativt, nyskabende eller særlig velskrevet.
Jeg, en robot.
Er det Anders eller ChatGPT?
