|||

Hypernote

Det vælter frem med note-apps i disse måneder, og det er svært ikke at blive fristet.

I gamle dage stod den jo på Evernote, men ellers har jeg længe været rigtig glad bruger af især Drafts og Bear.

Drafts er mest til de hurtige noter, og så til ting jeg ved skal “sendes videre” – fx til en SMS, en blogpost eller lignende.

Bear er en mere permanent notesamling, med podcast-manuskripter, foredrag, kontraktudkast og den slags, og så en samling af taggede citater, klip fra artikler, links, etc.

Jeg savner dog stadig nogle ting i Bear – sammenfoldelige outlines, tabeller, muligheden for at skjule markdown – så jeg er altid på jagt.

På det seneste har jeg været ret fascineret af Craft, som jeg har købt et års abonnement på, uden alligevel helt at gå all-in.

Jeg bruger dog Craft som manus til to forskellige podcasts, fordi man kan samarbejde ret fint.

Også her er der små irritationsmomenter, men Craft fyrer nye versioner og opdateringer afsted nærmest hver uge, så mange af de små problemer bliver faktisk løst.

Massevis af muligheder

Derudover er der så alle de apps jeg kun lige tjekker, men ikke rigtig får testet:

Taio, Supernotes, Collected Notes, Nuclino, Mymind, Flight, Outlinely, Nimbus, Muse og mange flere.

Senest havde jeg kig på Hypernote fra Zenkit, der lader til at lave en ret cool suite af apps – task manager, noter, projektstyring, etc.

Der mangler dog Mac-version af deres apps, og man tager ret hurtigt springet fra gratis til €10-20 om måneden, hvis man skal bruge mere end én af deres apps.

Jeg var dog lidt fristet, fordi Hypernote har en ret cool graf-feature, som ser ud til at kunne give et supernajst overblik i noterne.

VidensgrafVidensgraf

Foreløbig hænger jeg dog altså fast i Drafts, Bear og til dels Craft, selvom ingen af dem er perfekte for mig.

For det føles generelt som om ingen af de mange noteapps er lige i øjet, og så kan jeg jo ligeså godt blive ved det jeg har.

Det lader til at udviklerne har lavet en konspiration om at alle deres apps opfylder cirka 70% af mine ønsker, men ikke de samme 70%.

Så hvis jeg bare kunne plukke frit, så kunne jeg lave en ret perfekt noteapp, lige til mig og mine behov.

Hvis nu bare nogen ville lave en modulær multifunktions-appløsning…

Up next inde i mit tv Drive to Survive Jeg har det ambivalent med biler. Jeg har altid syntes at biler var fantastiske designobjekter, og har tilbragt mange timer med at lytte musik mens
Latest posts Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord Fri vilje er en illusion Forgæves jagt på ny elæser Kalenderen som omdrejningspunkt Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement