|||

En global tidsrejse med mig selv

Her den 4. februar er det 30 år siden jeg tog på jordomrejse, og det er temmelig svært ikke at føle sig lidt gammel.

30 år, mand. Det er jo et helt liv der er gået siden dengang.

Jeg var bare en knøs på 18 da min fætter Lars (en langt mere erfaren 20-årig) drog afsted på den klassiske rundt-om-jorden-tur i februar 1990.

Jeg havde arbejdet i NETTO i 6 måneder for at spare sammen, lånt en rygsæk, købt en masse flybilletter og fik klippet hippiehåret kort. Og så afsted.

Vi lagde ud i Indien og så videre til Nepal, Thailand, Malaysia, Singapore, Indonesien, Australien, New Zealand, USA og så hjem (med enkelte meget korte mellemlandinger hist og her).

Det tog lige knap 6 måneder.

Jeg kan jo slet ikke indfange alle oplevelserne her, men har tænkt mig de næste måneder, sådan mere eller mindre parallelt og 30 år tidsforskudt - at læse i min dagbog fra dengang, og planen er at skrive i hvert fald nogle af oplevelserne fra dengang også her på bloggen.

En global tidsrejse med min 18-årige inkarnation.

UPDATE: I går, da jeg lå og var ved at falde i søvn, gik det i al sin gru op for mig, at jeg er nærmest præcis lige så gammel nu, som min mor var da jeg rejste afsted dengang… Oy, vey.

Up next Kalender-crack til productivity-junkien Kan endelig bruge min iPhone-makro igen
Latest posts Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement Den store uvidenskabelige chatbot-test Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel