|||
Her den 4. februar er det 30 år siden jeg tog på jordomrejse, og det er temmelig svært ikke at føle sig lidt gammel.
30 år, mand. Det er jo et helt liv der er gået siden dengang.
Jeg var bare en knøs på 18 da min fætter Lars (en langt mere erfaren 20-årig) drog afsted på den klassiske rundt-om-jorden-tur i februar 1990.
Jeg havde arbejdet i NETTO i 6 måneder for at spare sammen, lånt en rygsæk, købt en masse flybilletter og fik klippet hippiehåret kort. Og så afsted.
Vi lagde ud i Indien og så videre til Nepal, Thailand, Malaysia, Singapore, Indonesien, Australien, New Zealand, USA og så hjem (med enkelte meget korte mellemlandinger hist og her).
Det tog lige knap 6 måneder.
Jeg kan jo slet ikke indfange alle oplevelserne her, men har tænkt mig de næste måneder, sådan mere eller mindre parallelt og 30 år tidsforskudt - at læse i min dagbog fra dengang, og planen er at skrive i hvert fald nogle af oplevelserne fra dengang også her på bloggen.
En global tidsrejse med min 18-årige inkarnation.
UPDATE: I går, da jeg lå og var ved at falde i søvn, gik det i al sin gru op for mig, at jeg er nærmest præcis lige så gammel nu, som min mor var da jeg rejste afsted dengang… Oy, vey.
