|||

Web-apps i docken

Som sædvanlig faldt jeg i FOMO-fælden (dot dk) og installerede macOS Sonoma på begge mine maskiner få timer efter opdateringen var tilgængelig.

Næppe den sikreste strategi, men i det mindst ventede jeg med at opdatere den store arbejds-Mac til efter de første tests af Sonoma på min MacBook Pro.

Og heldigvis fungerede det relativt uproblematisk, selvom jeg lige skulle slås med en større re-sync af iCloud Drive, som indledningsvis forvirrede Obsidian.

Anyway, det er jo ikke den helt vilde opdatering (især ikke når man befinder sig i et lille, overset sprogområde), men der er dog et par niffig funktioner.

Det er jo det store widget-år, og selvom jeg ikke er helt overbevist om at de kommer til at spille samme rolle for mig på Mac som på iDimser, så er det sjovt at lege med.

Og så er det bare lækkert med de nye screensavers – kendt fra Apple TV-boksen.

Men ellers har jeg faktisk ganske hurtigt forelsket mig i muligheden for at lave web-apps fra Safari, og lægge dem i docken som om de var en hvilkensomhelst anden “rigtig” app.

Reader og Matter i egne “apps”Reader og Matter i egne “apps”

Jeg kan nemlig rigtig godt lide at have forskellige tjenester i forskellige apps, og der er bare for mig noget ordentligt i ikke bare at smide alle mulige ting i pinned tabs i Safari, men i stedet have dem vist som apps i egne vinduer.

Apple skriver selv om funktionen:

Du kan tilføje ethvert website til Docken som en webapp direkte fra Arkivmenuen. Åbn en webapp for at få en app-lignende oplevelse med en forenklet værktøjs­linje. Du kan åbne webapps, præcis som du gør med andre apps, og modtage notifikationer.

Og i lidt flere detaljer på engelsk:

A web app functions independently of Safari. It shares no browsing history, cookies, website data, or settings with Safari. In this way, it keeps your browsing separate, similar to using a Safari profile. What you do in a web app stays in the web app.

A web app has a streamlined toolbar, with only a back button, forward button, and Share button. If you need Safari features such as bookmarks, tabs, or extensions, you can easily switch to Safari.

A web app can have any name or icon that you want. And for websites that send notifications, the web app’s icon in the Dock can show the number of unread notifications.

Lad os se hvor længe det holder, men foreløbig nyder jeg at bruge mine Google Docs og mine to(!) læs-senere-tjenester, Reader og Matter, i hver deres webapp-vindue.

Og jaja, der har været måder at gøre det på før nu – men der er nu altså noget bekvemt ved at ha’ det integreret i Safari…

Up next YouTube Premium Lite stopper Skorsten
Latest posts Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord Fri vilje er en illusion Forgæves jagt på ny elæser Kalenderen som omdrejningspunkt