|||

Ugens Pensum #4: Single malt, sikkerhed og shoppe-trang

Krigen for stærk kryptering burde forlængst være vundet. Men…

Den aktuelle ballade om FBI og Apples mildest talt divergerende syn på kryptering er langt fra første favntag mellem myndigheder og tech-folk. Steven Levys halv-langlæs handler om den historiske baggrund, der giver ekstra perspektiver på sagen mellem Apple og FBI. For det er ikke første gang, myndighederne har været ude efter kryptering - og, siger Levy, det har kostet både USA og amerikanerne dyrt i de sidste 20 års tid…

Whisk(e)y-mangel? Aaargh!

Whisky skal - i hvert fald i Skotland - lagre mindst tre år, før det kan kaldes whisky, og op til en vis grænse er vi mange som jo foretrækker vores dram væsentlig ældre end som så. Det betyder også, at destillerierne skal planlægge deres produktion på den lange bane, og de seneste års popularitet har åbenbart gjort seriøs årgangswhisk(e)y til en mangelvare. Måske er det på tide at jeg laver lidt mere radio om whisky-business?

###Sort, hi-tech og bygget til at fosterstilling… Som nogen måske ved, ææælsker jeg sort. Derfor opfører jeg mig ikke helt rationelt når det gælder produkter som den fuldstændigt hardcore survival-jakke Condition Black. At den så oven i købet er proppet med høj-techede løsninger, og specielt designet til at kunne lade brugeren gå i fosterstilling, er jo bare en ekstra bonus. De siger, at det er for at kunne holde på varmen - men vi ved jo alle sammen godt, at det efterhånden er den eneste tilbageværende reaktion på verdens generelle tilstand…

Up next Ugens Pensum #3: Robotter, lang-læsning og science fiction Da jeg for kun et par ugers tid siden kastede mig over eksperimentet med at lave Ugens Pensum, for at samle op på mine egne læseoplevelser og Ugens Pensum #5 Det har ikke skortet på reaktioner efter sidste uges allerede legendariske kamp mellem menneske og maskine i form af Googles AlphaGo og
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord