|||

Ugens Pensum #26

Denne gang om offroad-astronomi, elektrisk hjernestimulering og små dimser der (ikke) kan kurere vores angst.

ZAP!

I denne uge var jeg medvært på en lille scene på en teknologimesse, hvor vi havde en masse gæster på besøg for at fortælle om stort og småt.

En af gæsterne kom fra det danske firma Plato Science, der laver et pandebånd som kan sende strøm ind i udvalgte dele af hjernen, for at hjælpe med afslapning eller fokus, afhængig af behov.

Jeg er ikke videnskabsmand nok til at kunne afgøre, om de bagvedliggende forskning er 100% legit, og jeg har ikke prøvet andet end at have pandebåndet på uden strøm - men folkene på Plato er i hvert fald vældigt seriøse.

Det er måske dog også værd lige at tjekke denne artikel fra Big Think, der har samlet nogle af de mere skeptiske stemmer, før du investerer i et pandebånd eller laver hjemmeeksperimenter med batterier på hovedet…

Offroad-astronomi

Jeg har ikke kørekort og er nok ikke lige i markedet for en transportabel stjernekikkert, men hvis jeg var - så ville jeg afgjort have høj puls lige i disse dage.

Nissan har nemlig lige på en biludstilling fremvist konceptkøretøjet Navara Dark Sky, fortæller Engadget (incl. video).

Navara er en firehjulstrækker med tilhørende anhænger - udrustet til tænderne med alt, en omkringfarende astronom kunne ønske sig, fra nedkøling som minimerer usikkerheder over wifi til en UHF-antenne som kan sende data hjem til kollegerne på laboratoriet.

Navara er udviklet i samarbejde med ESA (European Space Agency).

Kan man købe sig til afstressning?

Ugens longread kommer fra Vox, der har set på de sidste par års eksplosion af dimser, tæpper, apps og andre ting, som lover at kunne hjælpe os med at stresse af, sove bedre og bekæmpe vores angst (anxiety).

Den korte version: Ja, anxiety er et rigtigt og vigtigt problem, men:

Der er ikke nogen forskning som for alvor bekræfter effekten af fidget-spinners og den slags - også selvom mange oplever at det kan hjælpe, så kan man nok godt karakterisere det som simpel symptom-behandling.

Og især i USA kan det - skriver Vox - ses som endnu et eksempel på hvordan man forsøger at købe sig til en løsning på nogle af livet og hverdagens store og små problemer.

Up next Idag fejrede vi fødselsdag Tudetur i podcast-land På fredag skal jeg besøge Rikke Collin og Tårekanalen, “…en podcast om de ting i kulturen der rører os til tårer.” Jeg opdagede den for relativt
Latest posts Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo