|||

Ufrivilligt tjek af ny noteapp

I denne weekend har jeg igen haft æren og fornøjelsen af at være moderator på Summer-scenen på Bloom i Søndermarken.

Årets Bloom har holdt det sædvanlige tårnhøje niveau, og der har været mange gode præsentationer og samtaler og kunstprojekter.

Men i virkeligheden ville jeg egentlig skrive om mine små tekniske udfordringer under festivalen.

iPad – den multifunktionelle moderator-maskine

Setuppet for mig som scene-vært er basalt set, at jeg er tilstede i teltet hele weekenden, 15-22 fredag, 10-22 lørdag og 10-19 søndag. Jeg skriver løbende manus til mine små oplæg, og det er en af de situationer, hvor jeg ææælsker min iPad.

Det er en lille, let maskine, den har mobilnet, og jeg kan bruge tastatur når jeg sidder og arbejder, og den “rå” Padde når jeg er på scenen.

Og som udgangspunkt har også min spritnye M4-iPad og det nye Magic Keyboard klaret tingene glimrende.

Batteridræn

Men. Lørdag lod jeg min opdaterings-FOMO løbe af med mig, og installerede iPadOS 17.5.1 under festivalen. Det var nok ikke så smart. For selvom selve opdateringen gik gnidningsfrit, så begynde iPad’en bagefter at æde strøm som ind i Helvede.

Jeg kunne nærmest se procent-tallet tikke ned af, en procent i minuttet, hele eftermiddagen. Sådan plejer det jo ikke at være, men resten af lørdag måtte jeg løbende tanke op, for ikke at risikere at løbe tør for skærm midt i det hele.

Nu ser det dog her søndag ud til, at det var en midlertidig effekt, som sikkert har noget at gøre med re-indeksering af foto-biblioteket. Jeg krydser fingre for at det værste er overstået.

Teknik-problem 2: Obsidian

Aaaanyway, det jeg egentlig ville fortælle var, at jeg også sloges voldsomt med Obsidian, der jo ellers er en både bundsolid og ekstremt kapabel note-app.

Obsidian crashede simpelthen mindst 50 gange i løbet af fredag og lørdag, uden at jeg helt kunne regne ud præcis hvad årsagen var – selvom det ofte skete når jeg redigerede tekst eller ‘kollapsede’ en overskrift. Uanset hvad, kunne hverken genstart af app eller iPad i øvrigt løse problemet.

Jeg har også slået plugins til og fra og skiftet alle mulige andre indstillinger, men lige meget har det hjulpet.

Helt lavpraktisk er det jo så supersmart i en snæver vending, at Obsidian opererer på en mappe med Markdown-filer i iCloud, så jeg kunne bare åbne iA Writer og arbejde videre med de samme noter.

Forceret tjek af andre apps

Men omvendt var det naturligvis også en undskyldning for lige at undersøge, om man måske skulle forsøge sig med en anden noteapp.

Altså helt ufrivilligt, men alligevel også bare sådan for hyggens skyld?

På godt og ondt måtte jeg dog konkludere, efter en times heftig søgning i en pause mellem oplæggene, at der ikke er nogle åbenlyse Obsidian-konkurrenter til mine ønsker og behov, og der er ikke dukket noget revolutionerende nyt op siden sidst jeg tjekkede.

Jeg er dog temmelig fristet af at tage en ny tur med Reflect Notes. Jeg prøvede tjenesten i en tidlig beta uden helt at blive overbevist, men den har løbende tilføjet mange nye funktioner, og efterhånden ser Reflect rigtig spændende ud.

Det store minus er (set fra mit synspunkt), at Reflect-noterne ikke ligger lokalt i en synkroniseret filmappe i iCloud eller Dropbox, fordi firmaet bruger sin egen sync-tjeneste. De er ganske gode til at lade brugerne importere eller eksportere noter, men det er ikke helt så fleksibelt som en synkroniseret mappe med Markdown-filer.

Omvendt har firmaet en rigtig forretningsmodel (appen koster $10 om måneden), de har stort fokus på privatliv, og appen har (næsten) alle de features jeg har brug for.

Jeg forsøger selvfølgelig at sige til mig selv, at det er helt tosset at kaste sig hovedkulds ud i at skifte noteapp, bare på grund af en weekends problemer med Obsidian, men altså – hvis den bliver ved med at crashe skal jeg jo også have en Plan B. Siger jeg til mig selv.

Så…måske skal jeg give Reflect chance?

Update – 1 time senere: Nå, jeg havde så ikke lige opdaget, at Reflect ikke har lavet en iPad-app (endnu). Dealbreaker. Jeg krydser fingre for at Obsidian snart får fixet den dér bug…

Opdatering af update – 1 dag senere: Jeg forstod det ikke helt, for jeg synes da at jeg havde brugt Reflect på iPad. Det viser sig, at jeg skulle grave et gammelt Testflight-link frem fra sitet, fordi det kun er iPhone-versionen der aktuelt er kommet i App Store. Men nu skal jeg så overveje om jeg vil tage en måned med Reflect alligevel…

Up next Så er vi igang med Bloom 2024 Jeg blev ikke hooked på Hookmark
Latest posts Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement Den store uvidenskabelige chatbot-test Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel