|||
Når jeg skal ud at rejse har jeg for vane at forsøge at finde bøger, der foregår de steder jeg skal besøge.
Det giver altid en særlig stemning at læse historier, når man kan gå ud at se de steder de finder sted – og samtidig giver det byerne en ekstra dimension, at man kan tænke “nåja, det var her at… et eller andet”.
Sommerferien går i år blandt andet til London, og på den ene side er det fint, fordi det er nemt at finde en røvfuld bøger der foregår dér, men på den anden side er det måske lidt kedeligt, fordi jeg allerede kender byen og i øvrigt har læst en masse historier derfra.
Jeg valgte dog to nye værker fra London her inden turen: dels Edward Rutherfords “London” (et monsterværk som om ikke andet har sider nok til togtur både ud og hjem), og så et sats med Mat Osmans “The Ruins”.
Jeg kom dog til at tyvstarte op (og tyvslutte, hvis det er et ord) “The Ruins” inden turen, og kan derfor allerede nu berette, at den absolut ikke var tosset.
Mat Osman – The Ruins
Bogen er en slags småsyret krimi-drama fra musikverdenen i London, i 2010 eller deromkring. Hovedpersonen Adam opdager at hans musiker-tvilingebror Brandon er blevet skudt under mystiske omstændigheder, og ender med at udgive sig for at være Brandon i et forsøg på at forstå hvad der er sket – samtidig med at han via videosamtaler bliver mere og mere lun på brorens enke, der bor i Californien…
Jeg vil ikke sige at The Ruins er et mesterværk, men den var afgjort underholdende og rigtig velskrevet med masser af små twists, og så lever jeg med at personerne grænsede det til utroværdige, og at plottet var alt for detaljeret og intrikat til rigtig at flyde naturligt.
Mat Osman er i øvrigt bassist i Suede og bror til Richard Osman, der også er forfatter, blandt andet til senior-krimi-sensationen “The Thursday Murder Club.” Kreativ familie, må man sige…
