|||
For et par måneder siden skrev jeg dette korte udkast til (endnu) en blogpost om min vaflen mellem noteapps:
Jeg tør næsten ikke indrømme det, men efter en hed affære med Obsidian er jeg igen på eventyr…
For et par måneder siden blev jeg lidt knækket af nogle udfordringer med Obsidians (manglende) forbindelse til mit planlægnings-setup. Der var simpelthen for mange skruer at dreje på i Obsidian – hvilket gjorde det sjovt, men også tidskrævende.
Så jeg tog først en tur over i Agenda (det holdt en forlænget weekend), og så smed jeg alle noterne i Craft.
Det var især Crafts eXtensions (ja, det ligner titlen på en Cronenberg-film) som vandt mig denne gang – udover at jeg faktisk synes Craft er en ret lækker app med mange gode features. Udvidelserne i Craft gør det muligt hurtigt at sende tekst eller hele noter til fx Day One, IA Writer eller Things – præcis de apps jeg var interesseret i.
Og især i samspil med Drafts actions fik jeg et ret kinky setup, hvor jeg med ét klik kunne lave både Craft-note og Things-projekt og få dem linket til hinanden.
Men græsset er jo bare altid grønnere i de andre apps – og NotePlan, som jeg har brugt i flere, længere perioder, lokkede pludselig med en alvorlig opgradering af timeblocking-funktionerne. Og det kunne jeg altså ikke stå for – selvom jeg prøvede at kæmpe imod i flere uger.
Men ultimativt lykkedes det altså (endnu engang) for NotePlan 3 at overtale mig med sine md-noter, sin fine integration af kalender og Reminders, og sit fokus især på kalenderkasser.
NP3
Samtidig må jeg også indrømme, at jeg blev lidt i tvivl om Crafts fortsatte udvikling – der er masser af fokus på stil og team-funktioner, og de eXtensions jeg var så glad for har ikke været rørt siden lanceringen af dem i…2020 eller deromkring. Det synes jeg var lidt bekymrende.
Og så kan jeg bare grundlæggende bedre lide at mine noter ligger på mine egne maskiner, i et format som er lige til at bruge eller kopiere…
Så selvom jeg stadig holder meget af Craft, og på trods af min blogpost forleden om tilbageholdenhed, så er jeg altså alligevel nu rykket tilbage på NotePlan 3 for hvem-ved-hvilken gang.
Lad os se hvor længe det holder…
PS. Jeg er mig pinligt bevidst om hvor mange blogposts jeg efterhånden har skrevet om det her frem-og-tilbage-værk. Personligt ser jeg det dog som en form for offentlig bekendelse af mine synder, så jeg bliver nok bare ved…
