Svampe-eksplosion
Forleden gav jeg min bedre halvdel en fødselsdagsgave, som delvis bestod af såkaldte ‘svampe-boxe’ fra byhavebiksen Tagtomat (som er nogle kække folk!).
Så er svampehaven gjort klar til vækst
Boxene ligner mælkekartoner, og er fyldt med et podet vækstmateriale, så der kommer svampe (i dette tilfælde østershatte) ud, når man klipper hul i pappet og begynder at vande lidt.
Det gjorde vi så forleden, og mand - det går stærkt!
Makro af de fremtittende østershatte
Det er lige før man er lidt nervøs for at stå op om morgenen og kigge ud i køkkenet…og jeg får mindelser om Tintins oplevelser med eksploderende champignoner i “Den Mystiske Stjerne.”
Stand back!