|||
Det er afgjort lidt for oplagt, men nu kommer det alligevel:
Første hit i Kagi, fra Sanjeev Kumar på Medium.
Han skriver blandt andet:
With asking, search functions would use the searcher’s full question to provide context to the query. Then, after using this question to find results, the search function would go through the relevant webpages and documents to find the exact answer, including answers from within documents, rather than just presenting the document itself.
Spørger man ChatGPT, får man svaret:
At søge information på internettet og at stille spørgsmål til en AI som ChatGPT involverer forskellige tilgange og metoder, hver med sine unikke fordele og begrænsninger.
Praktiske Forskelle:
Søgemekanismer: Når du søger på internettet, bruger du søgemaskiner som Google, der indekserer og rangerer webindhold baseret på relevans og andre faktorer. ChatGPT, derimod, genererer svar baseret på en forudtrænet model og dens interne viden, som ikke nødvendigvis er opdateret eller omfattende.
Svarformat: Internetsøgninger giver en række links og ressourcer, som brugeren selv skal evaluere og gennemse. ChatGPT tilbyder direkte svar og kan strukturere information på en mere samtalepræget og tilgængelig måde.
Interaktion: ChatGPT tillader en dialog, hvor brugeren kan stille opfølgende spørgsmål eller bede om yderligere forklaringer. Internetsøgninger er mere statiske og kræver, at brugeren selv finjusterer deres søgekriterier for at finde mere præcise informationer.
Opdateret Information: Søgemaskiner kan give mere aktuel information, da de konstant indekserer nye data fra internettet. ChatGPT’s viden er begrænset til det, den er trænet på, og opdateres ikke i realtid.
Principielle eller Filosofiske Forskelle:
Kontrol over Information: Søgninger på internettet involverer en højere grad af brugerstyring og valg. Brugeren skal aktivt vurdere kvaliteten og relevansen af de fundne informationer. ChatGPT giver en mere styret oplevelse, hvor svarene er formet af AI-modellens træning og bias.
Tilgang til Viden: Internetsøgninger er baseret på ekstern opbevaring af viden, mens ChatGPT’s svar er baseret på intern viden indlejret i modellen. Det giver forskellige perspektiver og dybder af forståelse.
Personliggørelse og Bias: ChatGPT kan i nogen grad tilpasse sine svar baseret på brugerens tidligere interaktioner og spørgsmål, hvilket kan lede til en mere personlig oplevelse. Dette bringer dog også spørgsmål om bias og ekkokammer-effekter, som også kan findes i personliggjorte internetsøgninger.
Kvalitet og Pålidelighed af Information: Internetsøgninger giver adgang til en bred vifte af kilder, inklusive ekspertviden og peer-reviewed materiale. ChatGPT’s svar er begrænset af træningsdataens kvalitet og mangfoldighed, hvilket kan resultere i mindre præcise eller omfattende svar.
Samlet set byder begge metoder på unikke styrker og svagheder. Valget mellem at bruge internetsøgninger eller en AI som ChatGPT afhænger af den specifikke informationssituation og brugerens behov.
