I midt-maj 1990 var vi nået til New Zealand, og efter et par dage i Auckland tog vi den på tommelen sydover, med kurs mod New Plymouth, hvor vi havde nogle langt-ude venner af familien, Tony og Therese.
Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, om T&T var blevet advaret om at vi måske kunne finde på at dukke op - men uanset hvad, så tog de mod os med åbne arme på en måde jeg stadig er dybt taknemmelig over, her 30 år senere.
Vi endte med at blive der en uge, og selvom vi også hjalp til i huset og med at istandsætte en af deres udlejnings-ejendomme, så kunne lidt maleri og oprydning på ingen måde gøre gengæld for deres fantastiske gæstfrihed.
Vi fik eget værelse, de vaskede vores tøj (det trængte), de bespiste os, arrangerede BBQ-fest med danske øl, kørte os omkring på sightseeing og virkede i det hele taget fuldstændigt afslappede med pludselig at have to ekstra sen-teenagere i huset.
Nogle mennesker har bare store hjerter.