Jeg var ellers så stolt af ikke at være faldet for fristelsen til at købe ny iPhone i år.
Men så kom det frem, at jeg i et kækt øjeblik havde lovet at sælge min “gamle” 11 Pro Max til en god ven, og så hang jeg pludseligt på den…
Ka-chinggg.
Når den slags sker bliver jeg altid ramt af noget, der måske kan beskrives som hektisk fatalisme - så jeg bestilte straks en iPhone 12 Mini hos den lokale pusher, og vupti.
Når det nu skulle være, så synes jeg (her efter 20 timers brug), at det er virkelig cool at være tilbage på en lille telefon.
Pro Max’en var et eksperiment, og jeg må nok konkludere at jeg nok ikke skal have en så stor mobil.
Jeg bruger min iPad så meget, at hver gang jeg gerne vil se på en større skærm, så snupper jeg den. Og det betyder at mobilen sagtens kan være mindre - og således nemmere at bære rundt på, og ikke mindst nemmere at bruge med én hånd.
Det eneste jeg savner er telelinsen på de større mobiler, og så kunne det jo have været sjovt at lege med LIDAR’en på Promodellerne (men det kan jeg så evt. prøve næste år).
Batteriet har fået lidt hug i anmeldelserne, men da jeg som regel kun har brugt ned til cirka 60-65% af batteriet på Pro Maxen, så er jeg indtil videre optimistisk.
Så - endnu en lille (bogstaveligt) julegave til mig selv. Eller, måske skal vi bare kalde det en julebonus?