|||

Oversprings-baser

Jeg har haft en mildest talt blandet sommer. I de sidste dage op til ferien, hvor jeg egentlig skulle have givet den max gas, blev jeg syg og tilbragte mere eller mindre tre dage i sengen.

Så havde vi til gengæld en fantastisk storby-tog-ferie i Amsterdam og London – omend jeg så blev syg (igen!) på turen tilbage og stort set har ligget flad 4-5 dage ud af den sidste ferieuge. Hey ho.

Anyway, altsammen bare for at sige, at jeg slet ikke har haft overskud eller tid til at se på nogle af de projekter jeg havde planlagt at bruge ferien på.

Så nu sidder jeg her og har kriblen i fingrene på den sidste søndag eftermiddag inden det hele går igang igen – fordi jeg endelig begynder at føle mig bare nogenlunde frisk igen. (Det er enten fantastisk eller virkelig irriterende timing…).

Det er især ét lille projekt, der lokker.

Hyggebase

Jeg er jo (som jeg har trættet jer med i årevis) altid på udkig efter nye og/eller bedre måder at holde styr på noter, opgaver og kalender. Aktuelt er jeg (tilbage) på NotePlan 3, som er et overset, men rigtig godt værktøj til kombinationen af de tre elementer – og jeg har købt et års abonnement, ikke mindst for at forsøge at tvinge mig selv til at blive hos NP3 et stykke tid.

Men det giver mig så bare nysgerrighed på andre typer af apps og tjenester – og lyst til at tackle andre behov(?) i hverdag og arbejde. Mere specifikt overvejer jeg at lave en eller flere databaser (eller det der ligner) – og har kig på apps som Notion, Walling, Coda, Airtable, Anytype, Zenkit, etc. Nogle af dem har jeg leget med tidligere, andre er uberørt grund.

Jeg overvejer fx at lave en base eller oversigt med alle mine podcast-episoder, og en med ideer til kommende produktioner – evt. med elementer af projektplanlægning, der ikke ligger helt så naturligt i NotePlan 3.

Jeg indrømmer dog blankt, at pilen også går den modsatte vej – altså, jeg synes det kunne være sjovt at udforske nogle nye apps, og leder efter noget at bruge dem til…

Det et næppe noget jeg kommer langt med her søndag aften, men hey – man skal jo altid have lidt overspringshandlinger parat i ærmet, ikke mindst til den første, trælse ugen efter ferien…

Up next Ene-og-alene-bænk Jeg er en sprogmaskine
Latest posts Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo