|||

Nysgerrighedens år

Tilbage i årsskiftet 2015-16 valgte jeg, at mit 2016 skulle handle om “mindre, men bedre”. Ikke et rigtigt nytårsforsæt, mere en slags rettesnor i hverdagen.

Det lykkedes i hvert fald for så vidt at vi flyttede fra 150 kvm til 74 kvm et bedre sted i byen, og i dén sammenhæng også fik ryddet voldsomt op og indført reglen om “én ind, én ud” når det gælder ting og tøj og den slags.

I 2017 forsøgte jeg, inspireret af you know who at introducere mottoet “hold modet oppe” - noget der dog havde lidt mindre praktisk effekt, selvom jeg blandt andet læste bøger om stoicisme og artikler om hvordan verden på mange parametre faktisk er på vej i den rigtige retning.

Så vidt jeg kan se af min dagbog lykkedes det dog aldrig at finde på et godt motto for 2018 - så lad os bare sige, at jeg også i ’18 gjorde mig bedste for at holde humøret fra at gå helt i sort. Det var dog en mission, der mest af alt blev en fiasko - især på grund af klimakaos og generel politisk idioti.

Og hvad skal jeg så fokusere på i ’19?

Nu sidder jeg så på kanten af 2019 og har valgt at prøve et nyt og måske lidt mere fremadrettet mål, nemlig “vær nysgerrig.”

For ikke så længe siden lavede jeg en episode af SAMDATA HK Podcast, hvor vi talte om såkaldte ‘soft skills’ - communication, creativity, collaboration and critical thought.

Under podcasten kom jeg til at sige, at jeg egentlig synes at curiosity, nysgerrighed, burde være den femte soft skill med ‘c’.

Og den synes jeg stadig er en god idé - og 2019 er hermed udnævnt til “nysgerrighedens år”!

Hvordan skal jeg være nysgerrig

Snakken i podcasten fik mig nemlig til at tænke over, at jeg synes jeg er blevet dårligere til at være nysgerrig i hverdagen.

Jo, jeg kan godt finde ud af at stille spørgsmål, når jeg møder folk og især når jeg laver interviews, men når jeg sidder og tjekker nyheder eller dimser på Twitter, så er jeg slem til bare at springe henover referencer, links eller kommentarer jeg ikke umiddelbart kan afkode.

Så en af mine missioner for det kommende år er at blive bedre til at fokusere på de ting, jeg ikke ved eller ikke lige forstår - og så gøre en indsats for at blive klogere. Det er altså ikke nødvendigvis det store selv-uddannelsesprojektet, men skal ske i det små, i hverdagen.

Bare 2-5-10 minutter en gang om dagen, hvor jeg opsøger viden om noget nyt. Måske er det også noget for dig?

#tweet

Up next Og jagten fortsætter… Faste læsere vil måske huske, at jeg i sommer var på forgæves jagt efter nogle apps og tjenester, der kunne give mig et bedre workflow og system til Årsrapport 2019
Latest posts Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement Den store uvidenskabelige chatbot-test Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel