|||

Min nye stille guitar

Jeg har købt en guitar.

(Og hvis man er fra min generation fortsætter man uvægerligt “…til femogfirs-en-halv”…men den var lidt dyrere end som så).

Jeg har nemlig besluttet mig for at genoptage guitarspil som hobby efter en pause på…åh, omkring 25 år.

Og som salig Onkel Danny sagde, så skal hobbyer være 1) tidskrævende, og 2) dyre, så jeg har altså taget springet og købt en ny guitar som det første.

Hvorfor guitar?

Ideen med at tage guitaren op igen er mangefacetteret.

Jeg savner en hobby som ikke “bare” handler om at læse, eller om at sidde og glo på en skærm eller dimse med apps og gadgets.

Jeg vil gerne lave et eller andet som både kræver hjerne og hånd-øje koordination (også for at holde mine aldrende neuroner fra helt at forvitre).

Jeg vil også gerne prøve at skubbe lidt til min kreativitet, der er sandet til i rutineproduktion og gentagelser.

Og så er det jo bare fedt at spille guitar, og jeg er ikke sikker på hvorfor jeg nogensinde stoppede?

Jeg var dog indrømmet aldrig noget naturtalent, og var nok for doven til rigtig at øve mig – men nu prøver jeg altså igen.

Læderbukser?

Jeg kan ikke fuldstændig frigøre mig fra tanken om at guitaren er min version af den midtlivskriseramte 50-åriges lidt for stramme læderbukser, men her er vi altså.

Uanset hvad, så glæder jeg mig helt VILDT til at klimpre løs og spille små sange og melodier og måske endda brumme lidt med – og til se hvor meget jeg kan huske…

Nåja, og som sagt skal hobbyer være dyre, så jeg tog simpelthen springet og købte en Yamaha Silent Guitar SLG200S på anbefaling fra en ven.

Stille guitarStille guitar

Jeg har altid gerne ville spille akustisk, men bor i en lejlighed og vil helst ikke forstyrre omgivelserne – og denher Stille-Guitar er umiddelbart perfekt til at spille i næsten-tavshed, (samtidig med at man i hovedtelefonerne altså kan høre den smukkeste klang).

Jeg har kun haft guitaren i ganske få timer – men foreløbig er jeg aldeles begejstret, på trods af ømme fingerspidser og en klar fornemmelse af at der er meget lang vej igen før jeg synes jeg kan sige at jeg (igen) kan spille guitar.

Up next Læse om morgenen Jeg er igen begyndt at starte morgenen med at læse et kvarters tid i en bog til den første kop kaffe – inden jeg begynder at trawle igennem nyheder Apropos 15 minutters morgenlæsning
Latest posts OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline Årets Uafhængige Podcast – RumSnak Pomodoro-eksperiment med AI-twist Tot – uden knold Musik i listeform Close but no Korte noter – nu i Obsidian Man trækker i en løs tråd… Korte noter Hvilested med hvileplads Tekstet for poesihæmmede Blad i forårssol Anti-mål Grundstofdag har fået sin egen side