|||

Kobo-update

Jeg er som tidligere nævnt generelt aldeles udmærket tilfreds med min Kobo-læser, men den seneste uge har jeg fundet et stort irritationsmoment (og er blevet endnu mere træt af et andet):

Når jeg læser bøger til podcasten ScifiSnak har jeg tidligere haft god glæde af at bruge Split View på iPad, så Kindlebogen er på den ene side, og Goodnotes eller en anden noteapp på den anden.

Så kan man læse og nemt tage hurtige noter uden at skulle hoppe frem og tilbage mellem apps.

Men Kobo-appen på min Padde understøtter ikke Split View. I 2022. Det er dælme træls.

Den anden snubleklods kendte jeg allerede, men især i forbindelse med ScifiSnak-læsning hvor jeg highlighter en del og gerne vil kunne eksportere, er jeg på ny blevet voldsomt irriteret af Kobo-appen og -læseren.

Man kan sagtens highlighte og tage noter med Kobo, men det er grænsende til umuligt at eksportere eller bare kopiere de enkelte highlights, så man kan flytte dem til et arkiv, eller bare nemt hive dem over i vores podcast-manus.

Igen – vi skriver 2022. Hvad fanden laver I?!

Update: Hvad angår det første problem havde jeg helt glemt Slide Over på iPad – det fungerer…anstændigt, men ikke lige så godt som Split View. Og hvad angår det andet problem har jeg – måske – fundet en (besværlig) løsning som jeg lige skal teste…

Up next Vandretur giver flere skridt Gåturton 2022 - the Nyborg edition
Latest posts Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude