|||

Keep It lokkede igen

Der findes apps og programmer, som jeg løbende vender tilbage til, fordi de på papiret ser helt fantastiske ud – men som alligevel ender med at skuffe igen og igen.

Keep It er desværre en af den slags apps.

Det er en slags research-app, der kan gemme både webarkiver, pdf’er og Markdown-noter, og den lokker mig med at være en slags lillebror til den overfyldte, men hardcore kapable, DEVONthink.

Keep It er faktisk både overskuelig, lækkert designet og egentlig mere velegnet til mindre relativt begrænsede behov.

Men når jeg så en gang om året liiige skal tjekke, fordi jeg har glemt alt hvad jeg fandt ud af sidst, så falder jeg relativt hurtigt over ting der bare ikke fungerer optimalt for mig.

I går nåede jeg så lige at begynde at håbe (igen), fordi Keep It netop er kommet i en fancy ny version 2.0

Men det tog ikke meget mere end en halv time før jeg blev irriteret over håndteringen af Markdown, at webclipperen ikke kan gemme som andet end pdf (eller web archive), og at det kræver alt for meget klikkeri at bruge selv enkle funktioner.

På den positive side, så fandt jeg ud af det hurtigt og i en trial-version, så jeg ikke brændte $60 af på ingenting.

Tilbage i DEVONthink igen – for nu.

Up next Anders holder Solen Selvmord eller råb om hjælp? Jeg har faktisk tænkt en del over den desperate klimaaktivist Wynn Bruce, der for nogle uger siden valgte at sætte ild til sig selv som en protest
Latest posts Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord