Jeg har været selvstændig i over 3 år, men kan stadig få sådan lidt pjækkekriller i maven når jeg ikke arbejder en fuld dag.
Jeg spår dog, at jeg kommer til at vænne mig til det de næste par uger, hvor jeg er gået igang med at se klassiske tenniskampe fra Wimbledon, hvor de i stedet for at aflyse turneringen helt, har fundet højdepunkter frem fra de sidste mange årtier.
Jeg er normalt ikke meget til sportsbold og ser sjældent med, men Wimbledon er 100% nostalgi, så jeg tror jeg hopper med på den særlige udgave af turneringen i år, efter ikke at have set med siden omkring år 2002…
Det betyder, at jeg også kan se frem til gensyn med Borg, Navratilova og Lendl - når ellers der er et par ledige huller i arbejdsdagen.