|||

Hyggeligt at møde dig – hvem er du?

Som du måske vil have opdaget, hvis du følger mig på LinkedIn, så har jeg det lidt svært med folk der skriver for at connecte, uden at skrive hvor de kender mig fra eller hvad der har fået dem til at række ud.

Nogle gange er det selvfølgelig åbenlyst (vi har lige mødtes til en konference, eller kender hinanden allerede), men ofte savner jeg simpelthen en forklaring eller en sammenhæng.

Det er jo også relativt sjældent at vi bare går hen til tilfældige mennesker på gaden og giver hånd og forventer at vi nu er i hinandens adressebøger.

ForbindelserForbindelser

Det er ikke fordi jeg vil være normativ, og folk må jo bruge LinkedIn eller andre sociale medier som de har lyst til, men jeg forsøger i hvert fald altid selv at sætte tingene i kontekst, når jeg skriver til andre.

Det hører dog også med til historien, at LinkedIn ikke ligefrem gør det nemt at tilføje en besked når man sender en netværks-forespørgsel, men det kan lade sig gøre 😄

Hvem er du?

Nå, men så fik jeg et godt indspark fra min bedre halvdel, Line, som er meget mere konstruktivt end min såkaldte løsning (som bare har været at brokke sig over at folk bruger LinkedIn “forkert”).

Hun accepterer (som regel) folks forespørgsel, men spørger med det samme tilbage, hvad der fik dem til at skrive?

Spørgsmålet kan fx lyde noget i retning af:

“Hej – og tak for at connecte! Må jeg spørge hvad der fik dig til at række ud?”

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare har gjort det forlængst, men nu har jeg så forsøgt mig med at skrive et tilsvarende spørgsmål til de sidste 4-5 henvendelser, og har allerede rigtig gode erfaringer!

Det enkle, korte spørgsmål fører hurtigt til en lille dialog, og pludselig har man en kontekst og en mere ægte forbindelse, som måske en dag kan give mere værdi, end at vi bare er “i netværk” sammen.

Tippet er hermed givet videre, med tak til Line.

PS. Hvis du connecter nu, så sender jeg spørgsmålet tilbage til dig og så kan du svare at du har connectet fordi du har læst den her blogpost, og så har vi total feedback i hele systemet 🤣

Up next Skorsten Nejtakcrosoft
Latest posts Flere spejltræer Regn og blæst i Aalborg Jeg kom til at bestille et kamera Spejltræer Det er AInders der snakker Jeg elsker tåge Obligatorisk ProFie God udvikler-service Cooking with data Navlepillende navneleg Søgning på steroider Komplet irrationelt kamera-begær Efter gadefesten Syv år som selvstændig Tirsdags-udsigt Ny abonnementtracker-app Skulderklap fra min digitale assistent Tillykke med de 40 til Macintosh Nye tanker om produktivitet og processer 100 små ideer Blad i frostvejr Promptkursus Harddisk-jubilæum 14.190 skridt om dagen Christiansborg i tåget morgenlys Årets Tema 2024 Årets tema 2023 – sådan gik det Floaking Feriearbejde Dagens ristning Sic Transit Gloria Macintosh