|||
Min kontorkammerat Søren og jeg talte for nylig om, hvad vi mon kan bidrage med når Klimapokalypsen(tm) for alvor har omkalfatret samfundet som vi kender det? Og personligt har jeg som halvuddannet litteratur- og medievidenskabsmand med 10 tommelfingre nok ikke supermeget at byde på.
Når jeg ser katastrofe- eller zombiefilm er jeg mig altid meget bevidst om, at jeg ville ryge i første runde. Det er ikke mig der får en gammel bil til at køre på solkraft, bygger et tiny home i en trætop, eller laver en kortbølgeradio af konservesdåser og en HP-lommeregner fra 80’erne.
Jeg har svært ved at forestille mig, at det vil være efterspurgt at kunne lave en tekstanalyse af Mary Shelley’s Frankenstein når vandstanden er steget adskillige meter, eller at jeg vil blive bedt om at gennemgå Rigets markedsføringskampagne, mens de slås i gaderne om toiletpapir og gær.
Jeg tror bare jeg stille sætter mig i et hjørne og læser en bog, mens det hele falder sammen.
