|||

Hookmark revisited

Forleden endte min prøvetid med Hookmark – en app jeg for nylig endelig fik taget mig sammen til at prøve.

Som man måske husker var jeg mildest talt optimistisk inden de 30 dages trial.

HookmarkHookmark

Men betyder det, at jeg med det samme forker de $70 dollars over disken for den fulde udgave?

Njaaaeeeh…

Un-hooked af Hookmark

Det er desværre nok symptomatisk, at min prøvetid udløb i tirsdags, og at jeg først opdagede det igår, næsten en uge efter.

Jeg har simpelthen ikke fået brugt Hookmark så meget som jeg havde forventet eller håbet – hvilket jeg åbenbart havde på fornemmelsen:

Jeg indrømmer blankt, at det sagtens kan vise sig at være en af de funktioner, som lyder vildt smart, men som man bare aldrig rigtig får brugt.

Jeg synes stadig det er en niffig idé, sådan at kunne linke filer og mails og websider og pdf’er sammen – men jeg ville nok også være lidt nervøs for at gå all-in på ét værktøj, og så risikere at være på røven hvis det stopper med at virke eller Apple blokerer funktionen eller hvad ved jeg.

Og det irriterer mig, at jeg ikke kan tilgå den samme funktion på iPad eller iPhone, hvor behovet for nemt at springe mellem relaterede filer næsten er endnu større.

Smart eller ikke smart nok?

Jeg tror i virkeligheden også at Hookmark enten er for avanceret eller for lidt avanceret.

Den er for avanceret fordi jeg nok ville linke flere ting sammen, hvis appen på en eller anden måde var implementeret i et vindue eller i menulinjen med noget drag’n’drop-funktion – sådan at appen altid var mere top of mind.

Men på den anden side er Hookmark for lidt avanceret, fordi det jeg faktisk har brug for er en form for digital assistent, der automatisk finder forbindelser mellem alle mine mails og filer og noter og bogmærker og hvad har vi, uden at jeg manuelt skal linke dem.

Altså ret meget som søgningerne fungerer i DEVONthink, bare automatisk, på tværs af alting i min computer – og meget gerne i et væsentlig federe interface, tak.

At købe eller ikke at købe…

Jeg har været meget i tvivl om næste skridt.

Der findes ganske vist en gratis-version af Hookmark, men den er begrænset til websider og emails, og så kan det være lige meget.

Men så er der faktisk også et mellemniveau på $30, som jeg lurer på (man kan så evt. senere opgradere for de resterende cirka $40 til den store version).

Umiddelbart ser det ud til, at mellemversionen kan det meste jeg realistisk skal bruge – på nær måske ‘Hook to New’, som virker ganske fiks:

The amazing Hook to New command instantly creates a new item in the app of your choice, names it, stores it, optionally tags it, and ‘hooks’ it to the current item. Great for taking bidirectionally linked (‘hooked’) notes about a web page, video, PDF, or any other important resource.

Okay, jeg har fået overtalt mig selv. Jeg tror sgu jeg smider pengene på disken og giver mig selv den opgave at tage endnu minimum 30 dage med Hookmark.

Måske savner jeg bare det commitment at have betalt for skidtet?

Up next Farvelcrosoft Fra og med i dag har jeg ikke længere nogen konto hos Microsoft. Jeg har ellers været med på rejsen fra Hotmail og en masse DR-konti via Xbox og Skal-skal ægge?
Latest posts Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord