|||
Når man skærer ned på antallet af streamingtjenester giver det også anledning til at grave i public service-arkiverne, og vi har opdaget serier som vi aldrig skænkede en tanke (eller overhovedet anede eksisterede) da de blev sendt på DR oprindelig.
Sidste år pløjede vi os igennem Borgen, og i år er turen kommet til Arvingerne, som vi foreløbig er 7 afsnit inde i (og der er to sæsoner mere).
Det er absolut ikke fordi det er stor kunst eller har en særlig cinematografisk kvalitet – men det er overraskende underholdende.
Første sæson
Og så har serien i øvrigt noget mindre af den der udbredte danske skuespilsyge, hvor alle taler som om de står på de skrå brædder og læser op af manuskriptet for første gang. De fleste formår faktisk her at få dialogen til at flyde ret naturligt.
Jeg ved ikke om vi kommer igennem alle tre sæsoner, men lige nu har jeg i hvert fald nået det stadie, hvor jeg begynder at tale om karaktererne henover middagsbordet som om de var ægte personer, og jævnligt tænker over de mange drejninger i handlingen.
Måske er jeg bare blevet gammel nok til at være i målgruppen 😉