For nyligt blev jeg 43, og det fik mig til at tænke. Man skal jo prøve noget nyt en gang imellem…
I mange år har jeg - sikkert af en masse irrationelle grunde - været voldsomt irriteret over fødselsdage, mere specifikt den årlige påmindelse om tidens gang og mit gradvise forfald.
Det begyndte da jeg fyldte 20 og derfor ikke længere var teenager, hvilket måske giver et indtryk af fjolletheden.
Anyway, paradoksalt nok har jeg her i 40’erne faktisk stort set affundet med med at blive ældre, og kirsebærret på toppen af milkshaken var da jeg sidste år blev 42 - et tal der næppe behøver den store introduktion.
For et par uger siden blev det så 43, der ikke umiddelbart har helt samme nørdede streetcred - men heller ikke er helt fjollet, skulle det vise sig.
For det første er 43 jo et primtal (læs mere om 43 her), og for det andet så er grundstof 43 det seje Technetium (se Wikipedia).
Dén opdagelse førte mig så til tanken, at vi jo absolut bør indføre fejringen af grundstof-fødselsdage, ligesom man har forskellige slags bryllupsdage (men meget, åh, så dejlig meget mere nørdet).
Så når man bliver 1 fejrer man Brint- (eller Hydrogen-)fødselsdag, når man bliver 2 er det Helium-dag, etc. etc.
Det smukke er oven i købet, at det periodiske system pt. stort set matcher alderen på de ældste mennesker (og ellers må man klumpe et par stykker sammen på de indtil videre ‘teoretiske’ elementer).
Jeg ser for mig, at grundstofdage introducerer mange flere mennesker til cool science fra en tidlig alder og giver os en årlig påmindelse om det periodiske systems storhed (udover alle de andre fødselsdage man jo løbende er med til hos familie og venner).
Er I med mig? Så husk at bruge hashtagget #grundstofdag når I siger tillykke til jer selv eller andre :-)
PS. Som bonus får I her linket til sitet, hvor man kan få stavet sit navn med grundstoffer! Jeg hedder fx A-Nd-Er-S (Adamantium-Neoymium-Erbium-Sulphur).
(Update: I år bliver jeg 47 - eller sølv. Det er da også noget at fejre - indtil det bliver det noget mindre fancy cadmium næste år…!)