Jeg kiggede idag med på et webinar om digitalisering og verdensmål, og til sidst spurgte oplægsholderen (Trine Plambech fra Alexandra Institutet, som også snart kan høres i en kommende episode af DataSnak), om vi havde ideer til grøn digitalisering i vores egen branche?
Og der blev jeg så lige inspireret til at overveje, om der måske kunne være penge i at tilbyde podcast-hosting, som kun benytter grønne datacentre, altså datacentre som udelukkende bruger grøn energi?
Jeg ved ikke om det er noget jeg selv skal kaste mig ud i, men jeg håber da at en af de eksisterende hosting-tjenester kunne finde på at gøre det til et selling point.
(Sig endelig til, hvis du falder over hosting-tjenester, som allerede arbejde med ideen!).