|||

Forgæves jagt på ny elæser

Elæsere er et mærkeligt marked. Der er efterhånden mange forskellige læsere fra flere producenter, men alligevel er det pokkers svært at finde lige præcis den rigtige.

Og hvis man så endelig vælger det mindst ringe kompromis af en elæser, så begynder al balladen med ebøgerne – forskellige standarder, lukkede økosystemer, langsom udvikling og slåskampe med kaos i bogbranchen generelt…

Kort sagt: Det er stadig(!) udfordrende at være digital bogelsker.

Water everywhere and not a drop to drink

I lang tid kunne man stort set kun vælge mellem en Kindle og en Kindle (og så nogle temmelig sølle Sony-apparater), men i de senere år er der trods alt kommet en del flere elæsere på markedet. På det seneste er producenterne også begyndt at eksperimentere med farveskærme, Android-apps, mulighed for at skrive på skærmen med en stylus, og meget mere.

Det er som udgangspunkt jo rigtig godt, men på trods af det langt større udvalg er det alligevel mærkeligt hvor mange af dem der virker billige, dårligt designede og uigennemtænkte. Som om de bliver udviklet af folk der faktisk ikke rigtig læser ebøger…

Det er afgjort en grov generalisering, og måske er det bare mig der er anderledes, men jeg har virkelig haft svært ved at finde lige præcis dén elæser jeg gerne ville have.

Software-udfordringer: Forskellige formater, apps og økosystemer

Det hører så med til historien, at selve elæseren jo bare er starten på problemerne – for det er stadig voldsomt klodset og kaotisk at skulle købe, organisere, flytte, annotere eller overhovedet læse de ebøger, det hele jo i bund og grund handler om.

Er du i Amazon-land? Læser du Kobo-bøger? Eller måske Apple Books? Har du et bibliotek af epubs på computeren?

Vil du gerne låne bøger via Libby-appen? Vil du læse pdf’er? Vil du gerne lave highlights i dine bøger og eksportere dem til en note-app?

Det er altsammen noget som fungerer forskelligt (og jævnt hen temmelig dårligt) på alle de forskellige elæsere – og det virker meget, meget sjældent på tværs af producenter og boghandler.

Det er mig en gåde, at elæsernes (for mig) grundlæggende funktioner og opgaver ikke er løst bedre, taget i betragtning hvor mange der efterhånden læser ebøger.

Jeg mistænker at mange af problemerne skyldes snæver nichetænkning hos elektronikproducenterne, som gerne vil kontrollere deres egne små økosystemer. Men samtidig trækkes de så med årtiers (og århundreders) mere eller mindre åben krig mellem forlag, forfattere, udgivere, distributører, trykkerier, rettighedshaver, agenter, biblioteker og så videre.

Og vi læsere står tilbage med håret i postkassen midt i al balladen.

Fra Kindle til Kobo – og videre?

Jeg begyndte mit ebogseventyr med en række af Kindler, som var…okay, uden at være prangende.

Altså, selve læsningen fungerede udmærket, knapperne virkede, det var nemt at købe bøger hos Amazon (og relativt nemt at få sendt fx Saxo-bøger til Kindle-læseren), og der kom da små opdateringer til softwaren indimellem. Men også Kindlerne havde og har adskillige problemer – med proprietære standarder, klodset eksport af annotationer og – tja, Amazon…

Så jeg besluttede mig for at vriste mig ud af Amazons halvklamme omfavnelse, og skifte til Kobo istedet – og selvom det jo bare er et andet firma og deres tilsvarende butik, så er Kobo marginalt mindre lukket land, og Kobo-boghandlen har i øvrigt et dansksproget site med et udvalg af danske bøger til priser i kroner, hvis man er til den slags.

Aktuelt bruger jeg en Kobo Libra 2, som på mange måder er en ganske udmærket elæser, selvom softwaren er langsom og har sine quirks, og selvom læseren er lavet af plastik og føles lidt billig.

Men trods problemerne var Libra på adskillige parametre ikke desto mindre den bedste elæser til mine behov, da jeg købte den for et par år siden – især fordi den har fysiske bladre-knapper og et design der gør det nemt at holde den i én hånd.

Og den fungerer altså ganske okay i hverdagen, både når det handler om at købe (og læse!) bøger fra Kobo, og når jeg en sjælden gang imellem forbinder Libraen med USB-kabel til Mac’en for at flytte nogle bøger eller pdf’er manuelt.

Samtidig har Kobo også integration med Libby-appen, som gør det muligt at låne bøger også fra amerikanske biblioteker, så man kan spare en lille smule på det vildtvoksende bogbudget indimellem.

Og endelig integrerer Kobo som beta med min læs-senere-tjeneste Readwise, så jeg kan synce highlights til Readwise og videre til noteapps som NotePlan, Obsidian og Notion – (næsten) helt automatisk.

Jeg har endda også et foldbart cover, som både beskytter skærmen og gør at læseren kan anbringes i en læsevenlig vinkel på bordet mens jeg spiser.

Min drømmelæser

Det er altså ikke fordi jeg har brug for en ny elæser, men på det seneste har der som sagt været en del aktivitet i elæser-land, og jeg har nysgerrigt læst om Android-baserede læsere fra Onyx, om nye farveskærme på elæsere fra Kobo, og om mulighederne med at tage noter på fx Kindle Scribe og reMarkable (som har eksisteret i flere år) – og så begynder det jo at krible lidt i fingrene…

Hvad angår selve hardwaren er mit første ønske dog ikke en masse fancy tech – men bare en elæser, der føles bare lidt mere som et kvalitetsprodukt. Den optimale størrelse er nok 6-7 tommer, afhængig af hvor bred rammen er, og så skal den jo heller ikke være for tyk eller tung.

Det er et must at der er fysiske bladreknapper, så man ikke skal tappe eller swipe på skærmen, og så drømmer jeg om en elæser med indbygget kickstand, så den kan sættes på et bord i den rigtige læsevinkel, også uden at man bruger en ekstra stand eller et foldbart (men ustabilt) cover.

Nåja, og så skal skærmen naturligvis være kontrastfyldt, ridsefri, i god opløsning og have justerbar belysning, wifi og alle de dér ting, der trods alt er standard efterhånden.

Jeg behøver næppe heller sige, at den naturligvis skal have nok processorkraft til at reagere hurtigt på sideskift og skærmtryk, og lagerplads nok til at gemme en masse bøger.

Personligt er jeg fløjtende ligeglad med farveskærm og stylus – hvis jeg vil læse tegneserier eller se video kan jeg bruge min iPad, og det samme gælder hvis jeg vil surfe nettet, tage håndskrevne noter eller bruge apps. Min elæser er først og fremmest til at læse bøger på – og så til at lave highlights, så jeg kan finde (og dele) gode citater.

Apropos iPad, i øvrigt, så har jeg igen-igen tænkt på om det nemmeste bare var at købe en iPad Mini og installere alle de relevante apps til rss-feeds, ebøger, pdf-annotering og highlights fra gemte artikler.

Men der er nu noget fantastisk ved en dedikeret elæser uden alle mulige distraktioner, med tonsvis af batterilevetid, og en e-ink-skærm der kan læses i både bælgmørke og blændende sol.

Kobo Libra 2 scorede (og scorer) stadig ganske højt på listen, men jeg har altså været ude at kigge mig lidt omkring efter mulige alternativer – og har naturligvis læst adskillige tests og sammenlignende reviews som fx her hos Techradar.

Der er dog umiddelbart ingen oplagte valg for mig, synes jeg.

Europæisk udfordrer?

Jeg (gen-)opdagede dog via anmeldelserne den europæiske producent PocketBook, som jeg er stødt på tidligere, men aldrig selv har prøvet eller haft i hænderne, og de ser ganske spændende ud, samtidig med at det trækker op at firmaet holder til i Europa.

Den ser da fin ud!Den ser da fin ud!

PocketBook har – ligesom Kindle, Kobo, Onyx og de andre – en hel masse modeller, som jo burde gøre det nemt at finde det rigtige, men nej. De fleste lader til – på trods af et okay design – at eksistere som forskellige kompromiser mellem funktioner, pris og størrelse, hvor ingen af dem for alvor rammer midt på min målskive.

De har dog en serie som hedder Era, der blandt andet udmærker sig ved fint design i en blanding af metal og plast, og som jeg er blevet lidt nysgerrig på. På papiret ser den i hvert fald ud til at opfylde mange af mine ønsker, selvom visse anmeldelser nævner kontrasten som et problem. Så måske skulle jeg alligevel prøve – de kan endda købes i danske butikker med dansk manual.

Men.

Altsammen er det jo på mange måder ligegyldigt, fordi problemerne som sagt bare begynder med at forsøge at finde den rigtige elæser.

Hvorfor kan det hele ikke bare spille sammen?

Jeg bliver nemlig temmelig træt ved tanken om igen at skulle prøve at synkronisere mine kataloger af bøger fra forskellige eboghandler, for slet ikke at tale om at forsøge at lave en form for fælles bibliotek og en komplet samling af alle de highlights og noter jeg har taget i mine ebøger gennem årene.

Og så er det jeg tænker – “nåja, men den dér Kobo er jo også okay, og mine Kindle-bøger kan jeg læse i en app, og når vinden blæser fra den rigtige side kan Readwise synkronisere annotationer fra Kobo til min noteapp, og måske skulle jeg bare lade tingene være som de er, indtil Kobo’en dør, eller systemerne en dag bryder fuldstændig sammen…”

PS. Det var egentlig meningen, at det her bare skulle være en post om “øj, den der PocketBook Era ser egentlig ganske cool ud”, og så kom denne lange brokpost-blogpost pludselig ud af fingrene. Jeg beklager.

Up next Kalenderen som omdrejningspunkt Fri vilje er en illusion
Latest posts Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord Fri vilje er en illusion Forgæves jagt på ny elæser Kalenderen som omdrejningspunkt Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne