Forleden gik det op for mig, at mit anonyme Rejsekort lever på lånt tid, og jeg havde lige et par dage med eksistentielle udfordringer, hvor jeg troede at jeg så var tvunget til at acceptere den dataslugende app-version i stedet.
Det viser sig dog (det var nyt for mig), at der kommer et såkaldt Basiskort i 2026, som er til os der “…ikke har en smartphone, er utryg ved digitale medier eller ganske enkelt ønsker 100% anonymitet.”
Basiskort fra 2026
Nu er det ikke fordi sølvpapirhatten trykker så meget at jeg egentlig er bange for at Rejsekort-folkene vil tracke min færden personligt, men rent principielt skal man absolut have mulighed for at tage bus eller tog i fred, uden uindbudte rejsefæller der kigger med over skulderen.
Og ja, jeg ved godt at jeg garanteret har dusinvis af apps, der allerede følger mine bevægelser (selvom jeg jævnligt tjekker lokationsdelings-indstillingerne), så slaget er nok tabt. Men alligevel. Når man nu kan få et anonymt kort, så tager jeg dét, tak.
Når det er sagt, så klapper jeg forsigtigt i mine små hænder over den meget læsevenlige privatlivspolitik fra Rejsekortet.
Det lader til at der sidder nogle folk derinde, som faktisk bekymrer sig for, om ganske almindelige mennesker kan læse og forstå hvilke data Rejsekort samler, hvornår og hvorfor.
Det er SÅ meget nemmere at læse end de allerfleste Terms and conditions og privatlivserklæringer derude.
Så…det ville være bedre hvis de ikke samlede så mange data, men om ikke andet så forklarer de altså hvad der foregår.